Tv-vært Louise Wolff og standupkomiker Anders Grau er kommet i studiet for at gætte, hvad der er lop, og hvad der er lux. Andreas Bo har været et smut i Nordsjælland og købe en smuk papegøje, men spørgsmålet er, hvad sådan en mon kan koste? Holdkaptajnerne er Troels Malling og Anna David.
Den vikarierende vært Andreas Bo skal kåre Danmarks bedste krejler, alt imens holdkaptajnerne Anna David og Troels Malling holder humøret højt. Men vi kan godt løfte sløret for, at der bliver noget tilrøget i studiet denne gang.
Er det rigtigt, at Michael Meyerheim var den første til at score et mål i Parken, eller er sandheden, at han fik hole-in-one i en vigtig golfmatch? Meyerheim dyster mod sin gode ven Cecilie Frøkjær og skal afgøre, om Cecilie taler sandt, når hun fortæller, at hun elsker at gå til banko. Sammen med livsstilseksperterne Gitte Madsen og Henrik Byager dyster de også i køleskabet, omklædningsskabet og arkivskabet, inden vært Hans Pilgaard kårer dagens vinder af mesterskabet.Fortløbende episodenummer: 9:28
Dysten står mellem studievært Ibi Makienok og den altid moderigtige Mads Christensen, når vært Hans Pilgaard slår lågerne op til både ægteskabet, slikskabet og pengeskabet. Der skal også quizzes i det personlige ejerskab, men kan du gætte, om Ibi Makienok trækker tarotkort, eller træner hun op til triatlon? Ibi og holdkaptajn Henrik Byager skal desuden gennemskue, om Mads Christensen er til blå Nivea creme, eller om han bruger solarie. Gæt med og se, hvor godt du kender danskernes skabe i endnu en omgang 'Lige i skabet'.Fortløbende episodenummer: 10:28