Der er kun en uge til den store kærlighedsfest i 'driverhuset', men inden de 200 festglade mennesker vandrer ned af alleen til den gamle præstegård i Thise, skal Søren Vester lige være helt færdig indenfor, så der både er lys og brændeovn - og måske et toilet, hvis alt går vel. Alt ser egentlig ud til at flaske sig, men bare tre dage før festen kommer der pludselig storm og regn i så voldsomme mængder, at det vælter ind i både 'driverhus' og festtelt, og hvad gør den gode Søren Vester så?
Nu skal det fejres, at Søren Vester og familien endelig er blevet færdige med 'driverhuset' - sammen med alle dem, som har hjulpet med at bygge det. Men dagen før festen, er der stadig tusind ting, der skal nås. Heldigvis stiller både familie og venner endnu engang op og giver en hånd med, når der skal dækkes borde, slås græs og skaffes ting til festen. Livsstykket Faster Inger er hidkaldt for at hjælpe med at smage de mange hjemmelavede snapse til, og det herlige herre-madhold skal lave helstegt pattegris til alle 200 gæster, og Søren Vester mangler lige en sofa og kalendere med nøgne damer til sin særlige 'mande-afdeling', for at festen kan komme i gang.
Farverige Jim Lyngvild står over for karrierens vigtigste projekt, verdens første museum for nordisk mytologi. Mens manden Morten er en kæmpe støtte hjemme på Ravnsborg, tager Jim på spirituel trommerejse og forvandler Pelle Hvenegaard til en forhistorisk vølve, der vækker vild opsigt i bybilledet.
Ernst og Mackan pynter stalden op til fest. Bondegårdens ejere skal se resultatet af sommerens arbejde, inden de slutter sæsonen af med en stor sommerfest.
Ernst går i gang med at renovere huset ved havet. Først anlægger han en smuk forhave med inspiration fra naturen. Senere byder han på dumplings, men i en skandinavisk Ernst-version.
Først byggede de drømmehuset. Nu er det havens tur. Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, tager os med på den grønne rejse i villahaven. Lene er den, der får ideerne, mens Anders står for det praktiske. Sønnerne Arthur og Otto hjælper til der, hvor de kan. Familien har en deadline: Haven skal være færdig, så Lenes søster kan holde sit bryllup der! Der er flere projekter på programmet - og så tager Lene også på en lille inspirationstur, hvor det handler om roser, kærlighedens blomst. Lene elsker roser, men ved ikke, hvordan man plejer og vedligeholder dem. Hun besøger derfor David Austin Roses i England.
Lene og Anders er nået til den vilde del af haven, drengenes have! Arthur og Otto er med til at planlægge, men nu har Lene og Anders en plan - de vil overraske drengene, der er taget på weekend hos morfar, med at lave bålpladsen i haven færdig. Når drengene er retur, skal der hygges med mad over bålet og overnatning i telt ved bålet. Der er flere projekter på programmet: dyrenes have med insekthotel og fuglebad og ikke mindst plantning af blomster og buske, der tiltrækker insekter. For at blive inspireret går turen til Sofiero Slot ved Helsingborg, der har anlagt en ’To Bee’ have.
Kjersti og teamet kommer denne gang på dybt vand - eller gør de? I hvert fald går opgaven denne gang ud på at gøre et bådehus hyggeligt for alle de familier, der bruger det.
Store ændringer i et lille køkken. Kjersti og teamet tager fat på endnu en opgave, der denne gang gør et ungt par meget glad.
Susanne og Joakim bor i en gammel butik, som de har renoveret i syv år. Nu har de brug for hjælp fra Matte Carlsson, Willy Björkman og Mija Kinning til at blive færdige. Byggetrioen går glad til opgaven og giver blandt andet familien et nyt moderne køkken. Fortløbende episodenummer: 8:10
Jennifer og Mattias bor i Töreboda, og de har brug for hjælp til at få lavet en udgang fra stuen til terrassen. De tre gør-det-selv-eksperter, Matte Carlsson, Willy Björkman og Mija Kinning, er klar til opgaven. Fortløbende episodenummer: 9:10
Et skøbeligt og medtaget ur fra 1800-tallet skal repareres. En pilotjakke fra anden verdenskrig trænger til en kærlig hånd. En gammel skrivemaskine bliver som ny.
En antik gyngehest skal sættes i stand, en gammel porcelænsplatte skal samles igen, og et såkaldt stereoskop skal repareres.
Dick og Angel har travlt, når der skal gøres klar til sæsonens første bryllup. Der er gået mere end to og et halvt år siden sidste bryllup, så alt trænger til en genopfriskning.
Det er blevet forår, så familien Strawbridge vender deres opmærksomhed mod deres elskede muromkransede have.
Adam Schnack skal se på en husbåd, som ejeren selv har bygget. Mathias Ewald har fået en fremvisning på et hus med lang liggetid. Peter Askholm vil kigge i sin hemmelige bunke efter en køber til et sommerhus. Og Elbæk-parret er frustreret over, at der ingen aktivitet er på et historisk sommerhus.
Adam Schnack skal vurdere et nybygget hus, men bliver forstyrret af sælgers legesyge hundehvalp. Lars Elbæk viser en lystejendom til Farnaz og bliver helt nyforelsket. Jonna er på tur med tøserne og vinder en stor pokal. Og Jette Gudiksen har en fremvisning til en nordjysk køber.
Hvem har bedst sans for designerlamper og gammelt legetøj? Det finder de to venner filminstruktør Tomas Villum Jensen og skuespiller Jonas Schmidt ud af, når de sammen med holdkaptajnerne Brian Mørk og Lise Baastrup dyster i 'Krejlerkongen'.
Tag med til returkamp, når meteorolog Peter Tanev og skiekspert Thomas Uhrskov igen mødes i 'Krejlerkongen'. De har tidligere kæmpet i quizzen, hvor Tanev vandt, så Thomas er klar på revanchen. De får hjælp af henholdsvis Brian Mørk og Lise Baastrup.
Kan man tjene flest penge på dyrt keramik eller gamle lamper? Ebeltoft Bagagerumsmarked på Djursland danner rammen om dagens loppedyst. De seneste 14 år har der været marked her hver 3. søndag i månederne maj til august - og op mod 6000 mennesker besøger de godt 110 stande hver måned. Men hvilket hold finder de ting, der senere kan sælges med den største fortjeneste?
Der bliver kamp om nogle helt specielle lamper fra England i loppedysten på Kronborg Kræmmermarked i Helsingør, Nordsjælland. Men hvorfor er de så eftertragtede? Hvem finder dem først - og er de egentlig mange penge værd? Kræmmermarkedet i Helsingør byder på alt fra genbrug til forlystelser, gamle Arne Jacobsen-stole og franske loppefund. Hvem vinder sæsonens sidste konkurrence?
I Italien finder Peter Simmering og hans søn en unik sommerbolig i Rom til 20 millioner kroner, som de mener, en dansk familie vil købe. På Bornholm skal ejendomsmæglerparret Nanna og Mads style en ældre bornholmsk gård inden salg. Peter Kaarsberg skal fremvise tre sommerboliger til en nordjysk familie, og Lasse Bonde finder ud af, at Halfdan Rasmussen har ejet et sommerhus, Lasse har til salg.
Lene Beier er inviteret til gallamiddag på Kragerup Gods, hvor godsejere fra nær og fjern skal spise en helt særlig middag. Menuen er nemlig genskabt efter gamle 'middagsbøger', som har ligget gemt i kælderen under godset i over 100 år. Ideen er, at Regitze, der skal overtage godset, skal lære noget om de gamle traditioner og samtidig møde gæsterne. Og de er ikke hvem som helst, men efterkommere af de gæster, der kom til selskaberne for flere generationer siden. Det er Regitzes mor, Birgitte, der har fået ideen, og imens de dækker op, fortæller de, hvordan de ved hårdt arbejde og økonomisk sats, har forvandlet Kragerup til et firestjernet hotel og et stort effektivt landbrug med 70 ansatte.
Vært Hans Pilgaard endevender danskernes skabe og hiver sjove ting frem fra hylderne, når vi igen skal quizze i danskernes livsstil, vaner og sære uvaner. Ugens holdkaptajner, Christine Feldthaus og Christian Grau, får selskab af Søs Egelind og Mads Vad, som begge er klar til at dyste i både kosteskabet, køkkenskabet og fællesskabet. Vi kigger også ind i deres personlige ejerskab, inden dagens dyst afgøres i mesterskabet. Fortløbende episodenummer: 1:16
Kan du gennemskue, om miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens afslapningsritual foregår i en massagestol, eller slapper han bedst af, når han går tur med sin hund? Og bruger komiker Andreas Bo mest tid på sin cykel eller på at arkivere regninger og klipse papirer? Der gemmer sig mange sjove spørgsmål om danskernes livsstil, vaner og uvaner bag skabslågerne, og Camilla Miehe-Renard åbner denne gang både køleskabet, omklædningsskabet og pengeskabet. Til sidst sættes alt ind i mesterskabet, når vi kårer en skabsekspert. Fortløbende episodenummer: 13:28
Et skøbeligt og medtaget ur fra 1800-tallet skal repareres. En pilotjakke fra anden verdenskrig trænger til en kærlig hånd. En gammel skrivemaskine bliver som ny.
En antik gyngehest skal sættes i stand, en gammel porcelænsplatte skal samles igen, og et såkaldt stereoskop skal repareres.
27-06 2024, Kl. 00.40: Nyt program
Gamle biografsæder, en filmplakat og et cigaretetui af sølv. Byderne får gode ting tilbudt i dag, men er købelysten til stede?
27-06 2024, Kl. 00.40: Nyt program
Vært Nigel Havers styrer slagets gang, når fem opkøbere kæmper om at få fingrene i medicinplakater, et miniatureskelet og industrielle vaskevogne.
Carl og Liz er klar til at forlade livet i London og flytte længere nord på, hvor man - forhåbentlig - får lidt mere bolig for budgettet på 425.000 pund, men Phil får alligevel svært ved at hjælpe. Hos Kristies klient Naomi er budgettet lidt lavere, mens ønskerne ikke fejler noget! Fortløbende episodenummer: 7:13.
I den vestlige del af London leder Phil efter en bolig til Alex og Sarah, der har solgt deres bolig i Wales og fået nye jobs i hovedstaden. Men de har haft så travlt, at de ikke har nået at finde noget nyt at bo i - og de bliver lidt overraskede over at se, hvor meget dyrere det egentlig er at bo i London. Kirstie er taget til det dyre område Kensington & Chelsea for at finde en bolig til Marion og Fraser, der er flyttet fra Leeds til London. Fortløbende episodenummer: 8:13.
Drømmer du om at skabe dig et unikt frirum, hvor du kan komme ned i tempo og slippe for stress og jag? Eller går du og tænker på, hvordan du kan indrette dig meget stort på meget lidt plads? Så få inspirationen sammen med vært Jens Bordinggaard, der rejser rundt i Danmark til vidt forskellige steder og mennesker, der alle har det til fælles, at de har skabt et helt personligt og fantastisk rum på meget lidt plads. Vi besøger blandt andet verdens måske mindste hotel - Central Hotel og Café på Vesterbro i København - og et økologisk hobbithus på Østfyn. Vi besøger også det unge par Line og Anders, der skal i gang med at indrette sig på blot 41 kvadratmeter, og hvordan gør man egentlig det?
Få inspiration til at skabe dit personlige frirum sammen med vært Jens Bordinggaard, der rejser rundt i Danmark til vidt forskellige steder og mennesker, der alle skabt fantastiske rum på meget lidt plads. Vi tager blandt andet til et hemmeligt sted i Jylland, hvor Jens får lov at besøge et hus, bygget i trætoppene, og til Fyn, hvor han får en tur i en hjemmebygget sigøjnervogn. Jens ser også på en noget anderledes og multifunktionel sofa, bygget i en lejlighed på Sluseholmen i København, og så følger han interesseret med, når Line og Anders på Frederiksberg skal indrette sig på blot 41 kvadratmeter. Fortløbende episodenummer: 2:10