Højt mod nord er der meget familien gerne vil se og opleve, men som så ofte før, sker der alt muligt andet end det, der lige var planlagt. Mens Mikkel prøver Wallenbergs isbryderevner af, dukker en kæmpe flok hvidhvaler op, og Theis får travlt med at få dronen på vingerne, og Emil skynder sig i tørdragten i håb om at få billeder af de sky hvaler under vandet. På Wallenberg må sy-grejet findes frem, da et uheld giver familiens gode ven Christian et ordentligt hul i hovedet. En af verdens førende klimaforskere lægger også vejen forbi Wallenberg. Og så er det svært at holde masken, når man står ansigt til ansigt med nogle af Svalbards beboere med de dårligste manerer - hvalrosserne.
Der bliver kamp til stregen i Aalborg, når Rasmus Brohave og Casper Sobczyk er oppe imod de to konkurrencemennesker Jesper Skibby og Lars Rasmussen. Se, hvem der trækker det længste strå.
Mikkel og hele familien sætter kurs mod nord og oplever allerede magisk dyreliv, inden de forlader danske farvande. De skal nu lære deres nye skib Wallenberg at kende, og alle i familien bidrager til de lange nattevagter, inden de rammer Norges kyst. Men så åbner de smukke fjorde og fjelde sig for familien, der for første gang dykker i iskoldt hav, der på magisk vis byder på både eksotiske oplevelser og måltider. Mikkel passer på barnebarnet Hugo, mens resten af familien oplever, at plastikaffald i havene kan have dødelig konsekvens for havets største dyr; hvalerne.
Hvor mange stødhegn findes der mon omkring Faaborg, og hvad er taktikken, når de skal passeres? Og hvordan får man charmet sig igennem henholdsvis en hestefold og en grisestald? Mille Gori og Christiane Schaumburg-Müller får kamp til stregen, når de står over for Lars Christiansen og Esben Dalgaard. Begge hold skal på charmeoffensiv, når byhuse og gårdhaver skal krydses - og så er en mose tæt på at slå benene væk under dem.
Jørgen Leth og Hans Pilgaard begynder i Bretagne, der for Jørgen er et glædeligt gensyn med en af de nordlige regioner. Første stop er byen Josselin, som Jørgen ofte har passeret under Tour de France, men aldrig har haft tid til at besøge. De stolte og selvstændige bretonnere fascinerer i høj grad Jørgen, som heller aldrig gjort noget, han ikke har lyst til. Området Bretagne er kendt for sit magiske lys og mytiske landskab, og Jørgen og Hans besøger en gådefuld samling sten, der er flere tusind år ældre end pyramiderne, og efter Jørgens mening endnu mere spektakulær. Det bliver en følelsesladet oplevelse for Jørgen, som overvældes af stedets historie.
Peter Ingemann hopper igen på sin Puch Monza og tager ud på de danske landeveje - denne gang på Fyn og Lolland-Falster. Turen begynder med en gåtur på den gamle Lillebæltsbro med to friske damer, der har siddet bag på mange knallerter i deres ungdom. Bagefter får Peter udlevet sin vådeste 1980'er-drøm, da teglkongen Jørgen Strøjer lader ham køre sin klassiske Ferrari Testarossa. Og så er det nærmest med livet som indsats, da Peter fortæller den fynske mester i brunsviger, at han bestemt ikke er fan af den fynske nationalkage.