Jeanett har en plan. 'Realen' og 'Madsens Galleri' skal professionaliseres. Hun skal bruge et nyt kontor, tre telefoner og Johnny Madsen på telefonsvareren. Johnny er skredet på golfbanen for at blive blæst igennem og mindes et 'hole in one'. Jacob Dinesen er på plakaten med koncert på 'Realen', og midt i det hele tester Jeanett et nyt VIP-koncept, som giver mere baks end beregnet.
Jeanett må vælge sine kampe med omhu, når en bogudgivelse med Johnny Madsen kolliderer med en stor rockkoncert på 'Realen'. Først skal indholdet til bogen dog på plads, så Jeanett skal en tur på depotet med Johnny, men Johnny har svært ved at fokusere på opgaven. I sidste ende må de frivillige overtage 'Realen', så Jeanett kan styre bogreceptionen, men som altid dukker der bump op på vejen.
Fanø er klar til en ny sommersæson, og Jeanett har fået en god ide - de frivillige skal lære at male, og selvfølgelig er det Johnny Madsen, der skal undervise dem. Han er jo trods alt uddannet skolelærer. Men det kræver list at få Johnny med på ideen.
Johnny har inviteret sine gode venner fra Tørfisk til Fanø for at give koncert på Realen, og for at de kan hygge sig med en god, våd frokost sammen. Men når Johnny skal have gæster, er det som altid Jeanett, der får rigtig travlt.
Jeanett og de frivillige har lovet sig selv ud til en specialopgave. De skal give den lokale bankdirektørs kontor en make-over. En vaskeægte kærlighedsopgave for Jeanett, men ikke helt for Johnny. Så der er rigeligt med udfordringer på Fanø, for på Realen kommer Halberg & Friends for at optræde for en udsolgt sal.
Jeanett forsøger at lokke Johnny med i Elgiganten, men Johnny har helt andre planer for, hvad der skal købes ind. Og så får Realens faste fællessangsarrangement fint besøg af Jakob Fauerby, hvis altså Jeanett kan finde ham.
Hans Pilgaard tager bagerdronningen, Rosa Kildahl, og humørbomben fra Herning, Claus Elming, med en tur til Danmarks fødested - Møn og Nyord. Området viser sig fra sin fineste side og med højt humør får de to konkurrencemennesker Rosa Kildahl og Claus Elming sig noget til smagsløgene. De skal nemlig både vurdere en gammel egnsret fra Møn, sennep fra Nyord, udsøgt chokolade og sove i naturlige materialer. Rosa får sin sag for, da hun og Claus skal ride på hest på Møn, for hun har lige glemt at fortælle, at hun ikke er så vild med heste. Det udnytter Claus, der føler sig hjemme på en hesteryg. Rosa er i sit gavmilde hjørne, hvorimod Claus bruger sin jyske snusfornuft til at prissætte tingene.
Den østligste del af Danmark er på menuen, når Hans Pilgaard tager veninderne filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis og manuskriptforfatter Trine Appel i hånden og guider dem rundt på en oplevelsestur på Bornholm. Nerverne hænger lidt uden på tøjet, når Hans har sat klippeklatring på tapetet med mulighed for at nyde den smukke bornholmske natur i 25 meters højde. Menuen står på egnsretten 'sol over Gudhjem', Danmarks måske største is på en halv meter og vandkefir sodavand. Natten giver rig mulighed for at drømme om sømænd, mens Anne-Grethe og Trine bliver vugget i søvn på en husbåd i Nexø. Trines strategi er hendes sunde fornuft, mens Anne-Grethe gætter priser med hjertet.
Hans Pilgaard tager tv-vært Sarah Grünewald og skuespiller Simon Stenspil med en tur rundt på Sjælland, hvor de både skal forlade jordbunden og smage på naturen. Turen starter i det nybyggede 'Skovtårnet' ved Haslev, hvor Sarah og Simon skal gætte prisen på en tur op i det 45 meter høje tårn - hvis de altså kommer op, for Sarah har det noget anstrengt med højder. Og grænserne bliver presset til det yderste, når de skal klatre på pæle langt over jorden. De smager chokoladefrøer med chili og verdens ældste alkohol, Mjød. Overnatningen leder tankerne hen på gøglere, linedansere og savsmuld i manegen, da de bliver indlogeret i en gammel cirkusvogn i Sorø.
Nicolai og Vibeke har købt Nicolais mormors noget trætte, klassiske parcelhus fra 1951. De har mange idéer, og David får problemer med at få sine forslag igennem. Budgettet er lige det mindste, og der er store udfordringer med den gamle konstruktion. Men da Nicolai ikke vil gå på kompromis med familiens drømme, må han selv smøge ærmerne op og bygge det nye hus op fra grunden for at få pengene til at række.
Peter tester sneen i verdens største skisportssted i Italien, Canazei. Den charmerende instruktør, Gian Paolo, giver ham en småerotisk skilektion, han sent vil glemme. Efter solnedgang kører Peter i pistemaskine, inden han ender som DJ til afterski med schlagerhits om store bryster og kartoffelsalat.
06-09 2024, Kl. 02.06: Programmet fik ændret sin(e) billede(r)
12-09 2024, Kl. 02.05: Programmet fik ændret sin beskrivelse
12-09 2024, Kl. 02.05: Programmet fik ændret sin(e) billede(r)
12-09 2024, Kl. 02.05: Programmet fik ændret sin slaglinje
Bankmanden Ratchett (Johnny Depp) bliver myrdet ombord på Orientekspressen, og da toget sidder fast i sneen, kan det lokale politi ikke blive tilkaldt. Men heldigvis er den berømte detektiv Hercule Poirot (Kenneth Branagh) med ombord, og han går i gang med at opklare forbrydelsen. Det viser sig dog hurtigt at være ret svært, fordi alle på toget har et motiv til at ville dræbe Ratchett. Filmen er baseret på Agatha Christies berømte kriminalroman.
Syvårige Olive Hoover (Abigail Breslin) drømmer om at vinde skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine, og selvom hun har et ret almindeligt udseende, et par kilo for meget på sidebenene og tykke briller bakker hendes mærkværdige, men også elskelige familie, op om hende. Derfor tager hele familien af sted i deres gamle folkevognsrugbrød og kører fra Albuquerque til Californien, hvor konkurrencen foregår. Turen byder på mange morsomme oplevelser og store personlige omvæltninger. Da de er fremme, bliver det nødvendigt for dem at tage alternative metoder i brug for at Olive kan vinde konkurrencen. "Little Miss Sunshine" var nomineret til fire Oscar-priser og vandt to ved uddelingen i 2007.
Stu (Kumail Nanjiani) har ikke den store succes i livet og er endt som Uber-chauffør. Hans stille liv ændrer sig dog markant, da politimanden Vic (Dave Bautista) sætter sig ind i hans bil. Vic har fået en øjenoperation og kan næsten ikke se, og har uheldigvis samtidig fået et vigtigt spor i jagten på en narkobaron. Derfor må Stu være chauffør og finde vej gennem byen for ham. Nu starter en vild tur for parret, som de sent vil glemme! I rollen som narkobaronen Oka Tedjo ses 'den nye Bruce Lee', actionstjernen Iko Uwais.
26-09 2024, Kl. 02.01: Nyt program
28-09 2024, Kl. 02.00: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Havana skal hejses ombord på et af verdens største containerskibe. For at undgå at sejle i farvandet, hvor pirater hærger, skal familien rejse med på 'Mogens Mærsk' op gennem Suezkanalen, hvor Europa venter på den anden side. Selv om besætningen er vant til at sejle, bliver rejsen ombord på containerskibet en helt usædvanlig oplevelse. Men Mikkel, der har glædet sig mest, får en trist besked allerede før afgang.
26-09 2024, Kl. 02.01: Nyt program
28-09 2024, Kl. 02.00: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Efter tre år med uforglemmelige oplevelser på verdenshavene sejler Theis, Emil og resten af familien igen ind i danske farvande ombord på Havana. På vej mod Københavns Havn mindes de deres største øjeblikke fra de seneste år. Og så venter der en overvældende hjemkomst. En velkomst, ingen i familien i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig.