07-06 2024, Kl. 07.42: Programmet fik ændret sin beskrivelse
Deltagerne får til opgave at spise en vindrue. Desværre for dem bliver de først låst inde i Marks hus. Vi finder (desværre) også ud af, at Tobias Dybvad intet problem har med at urinere foran andre mennesker, og hvordan Puk Elgård har bidraget til opførelsen af Københavns metro.
Det er kvinderne mod mændene, når Søs Egelind og Julie Steincke denne gang dyster mod komikerduoen Carsten Bang og Lasse Rimmer. Kender du for eksempel den tonedøve blokfløjte-version af Back to backs sang 'Jonathan'? Glæd dig til at skråle med i legen 'Muzak - ja tak!', når de kendte skal gætte obskure covers af både kendte og udenlandske hits.
Hvem kan gætte en kagemand og en jordbærtærte med fødderne? Se med, når bageeksperterne Micki Cheng og Mette Blomsterberg går til makronerne og gætter kager og bagværk i alverdens afskygninger. Vi kan love dig for, at det bliver klistret, svært og sjovt.
Hvem er bedst til at holde fast i en snurre-rundt-duel - et egern eller en hund? Og kan en hjort være musikalsk ved et uheld? Der er masser af tossede klip i nettet, når Geo, Andreas Bo, Ane Cortzen og Ihan Haydar gæster quizzen, hvor Felix Smith er vært, og Thomas Warberg og Nikolaj Stokholm er de dystende holdkaptajner.