Barney udfordrer Ted til at slå hjernen fra og tage sagen i egen hånd. Det resulterer i en lang række dårlige beslutninger og en ukendt pige i sengen.
Det skal blive den bedste nytårsaften nogensinde. I hvert fald hvis det står til Ted. Desværre går tingene ikke helt efter planen.
Ted spørger Robin, om hun vil være hans date til et bryllup. Men bliver brylluppet mon egentlig til noget, efter Ted misforstår en væsentlig ting?
Ted tager til brylluppet og møder en fortryllende kvinde. For ikke at ødelægge det gode minde bliver de enige om aldrig at mødes igen.
Ted og Victoria har indtaget stuen, så Lily og Marshall må gemme sig på badeværelset for ikke at ødelægge aftenen. Imens hænger Barney og Robin ud sammen.
Brandon skriver en artikel om en sexbutik i Beverly Hills, og det udløser hurtigt et skænderi med Kelly om pornografi. Donna opdager, at Monica fra SBG-modelbureauet har alvorlige psykiske problemer. Noah er vært for Muntzs polterabend på "The After Dark", hvor en stripper dukker op. Steve fortryder, han droppede Janet. Hun viser sig nemlig at være ret frisindet.
Valerie bliver bedt om at donere knoglemarv til en patient. Det nægter hun, fordi han tidligere har forgrebet sig på sin datter. Brandon og Kelly kommer op at skændes, og det ender med, at Brandon frier til Kelly. Men hvad svarer hun?
Kelly og Brandon planlægger deres bryllup, mens David og Val bryder med hinanden. Bagefter har Val ubeskyttet sex med Johnny, der er fotograf og narkoman. Nu er Val bange for, at hun er blevet smittet med HIV.
Bryllupsklokkerne ringer snart for Brandon og Kelly, og David er klar til at optage en bryllupsvideo. Brandon hyrer et catering-firma, hvor en af de ansatte, Jacob, redder Donnas liv. Da Valerie finder ud af, at Johnny er HIV-positiv, prøver David at overtale hende til at blive testet.
Steve køber et guldarmbånd til Sarah, men hun tager alligevel til New York med sin mand, Matt Colsin. David, der fortsætter med at planlægge bryllupsvideoen, er meget chokeret over, at Johnny er HIV-positiv. Muntz, Julie, Nat, Joan, Mel, Jim, Cindy, Jackie, Bill og Erin er alle på vej til kirke, mens Valerie og David venter på resultatet af Valeries aids- test.
Spændingerne mellem Brandon og Kelly stiger, da hun er tvunget til at stole på ham i en vigtig sag. Donna forsøger at hjælpe Noah med at slutte fred med sin far, da en familietragedie indtræffer og spolerer det hele. Og Sophie spiller op til Steve, samtidig med at hun lægger an på David.
Efter at have aflyst deres bryllup står Brandon og Kelly over for en usikker fremtid, hvor de må omdefinere deres forhold. Samtidig får Valerie resultatet af sin hiv-test, og Steve falder for Sophia Burns, der kun har øjne for berømmelse, rigdom - og David.
Valeries mor skal giftes i Las Vegas, og Valerie skal være forlover. Men det afholder ikke Valerie fra at prøve manden af. Samtidig forfører Sophie David, der får dårlig samvittighed over for Steve, der også er forelsket i Sophie. Og Noah, der er knust over sin fars selvmord, kommer til at optræde yderst pinligt til en fest hos Donnas forældre.
Monica finder ud af, at Sjove Bobby måske er morsom af en bestemt grund, for han drikker tilsyneladende konstant. Da han går på vandvognen, er det så som så med det sjove. Efter en stribe dårlige teateranmeldelser ser det ud til, at lykken er ved at vende for Joey. Han skal til prøve på en rolle i tv-serien "Days of Our Lives". Og Rachel, der har opgivet Ross, kan ikke se, hvem hendes nye date, Russ, i uhyggelig grad minder om. Og for at komme eventuelle væddemål i forkøbet: Det ér David Schwimmer, der spiller både Ross og Russ i episoden. Han valgte imidlertid at kalde sig "Snaro" på rulleteksten som en hyldest til en ven.
Joey får sin tv-debut i en kendt amerikansk serie. Imens forbereder Carol og Susan deres bryllup, der næsten når at gå i vasken, før Ross tager affære. Phoebe mener, hun er hjemsøgt af sjælen fra en kvinde, som døde på hendes massagebord, og det sætter naturligvis sit præg på begivenhederne.
Noget tyder på, at Ross' abe Marcel har fået en karriere i showbusiness. Det samme gælder for Joey, der har fået en hovedrolle i en amerikansk tv-serie. En af Joeys tilbedende fans, Erika (Brooke Shields), kan ikke skelne Joey fra hans rolle, og det giver ham problemer. Phoebe møder en tiltrækkende bibliotekar, som ansætter hende til at synge for de mindste. Men måske er Phoebes sange lidt for specielle for børn?
Forsøget på at finde aben Marcel fører vennerne til en filmoptagelse. Her møder de flere kendte ansigter, bl.a. den sexede Susie Moss (Julia Roberts), Chandlers gamle skolekammerat, som han fornyr venskabet med. På optagelsen møder de også Jean-Claude Van Damme, som Rachel tilbyder at sætte Monica i kontakt med.
Monica og Ross' forældre kommer forbi med en hjemmevideo, hvor Monica og Rachel gør sig klar til at gå til skolefest. I videoen opdager Rachel noget om Ross, som hun finder uimodståeligt. Joey giver Chandler en gave, som Chandler er knap så begejstret for.
Vennerne vil fejre Ross' fødselsdag på en helt speciel måde, men stemningen bliver en anelse trykket. Det viser sig nemlig, at Monica og Chandler glemmer at tænke på, at de har mange flere penge til rådighed end Phoebe, Rachel og Joey. Monica må også indse, at skæbnen kan være hård, og Chandler får omsider noget for sit telefonabonnement, da en sexet kvinde får forkert nummer.
Joey og Chandler skal passe Ross' baby, Ben. Joey ved, at sådan en lille fyr er en ren 'babe-magnet'. Men uheldigvis har de to så så travlt med at flirte med piger, at de glemmer Ben - i bussen. Phoebe bliver fyret som sanger på Central Perk og erstattet af den professionelle Stephanie (Chrissie Hynde) - og så bliver hun godt gal i skralden!
En aften, hvor Rachel er lidt fuld på en date, kommer hun til at afsløre sine følelser for Ross - på hans telefonsvarer! Hun fortæller, at det er definitivt slut imellem dem. Ross, der jo kommer sammen med Julie, bliver aldeles forvirret, for noget skal jo begynde, før det kan slutte, og så vidt han ved, fik han og Rachel aldrig begyndt. Chandler, der har taget på i vægt, kommer bitterligt til at fortryde, at han nogensinde bad Monica om hjælp til at komme i form. Mådehold er nemlig ikke Monicas stærkeste side. Phoebe har også sit at slås med, for hun forsøger at få sin kæreste med i kanen - men det er lettere sagt end gjort.
Ross er i tvivl om, hvorvidt han skal blive sammen med Julie eller kaste sig over sit livs store kærlighed, Rachel. Derfor prøver han bistået af Joey og Chandler at sammenligne de to kvinder ved at lave en liste over deres negative og positive sider. Det viser sig at være en stor fejltagelse, for Rachel får fingre i listen, og så er fanden løs. Monica får en opgave af et temmelig tvivlsomt firma, der vil lancere et helt nyt produkt - syntetisk chokolade kaldet Mockolate. Hun forsøger at komme på nogle opskrifter, hvor produktet kan anvendes, men resultatet er katastrofalt - og temmelig sundhedsvarligt!
Julen står for døren, og Ross' gaveindkøb fører til, at Phoebe må revidere opfattelsen af sin biologiske far kraftigt. Han er nemlig ikke den, hun tror, han er - faktisk er han meget langt fra billedet af en drømmefar. Det lykkes også Ross at sætte et helt specielt præg på Monica og Rachels julefest, da han kommer til at ødelægge deres radiator.