28-06 2024, Kl. 00.38: Nyt program
Der har været ubudne gæster i de grøntsager, som Anja plantede sammen med Camilla Plum. Anja kommer med gode råd til, hvordan man beskytter sine grøntsager, og så sætter hun rødbeder i køkkenhaven. For enden af køkkenhaven står alle bærbuskene, og der skal også sættes en brombærbusk, der skal vokse op af en bue. I gårdhaven handler det om, hvorvidt man kan dyrke blåbær i krukker på sin altan eller terrasse, og hvilke alternativer der findes til spagnum. Se med, når Anja gør staudebedet færdigt og viser, hvad man skal kigge efter, når man køber nye stauder til blomsterbedet.
28-06 2024, Kl. 00.38: Nyt program
FRIs gartner Anja Barfod er fuldstændig vild med duftende og spiselige blomster og buske til drivhushaven, mens ukrudt ikke er noget, der begejstrer Anja. I drivhuset er det blevet tid til at se, hvordan det går med tomatplanten i elefantlorten; lever den stadig? Se med, når Anja fortæller om sine planer med drivhushaven, og hvilke buske og stauder hun foretrækker for ikke at glemme de gode råd hun giver til, hvad du skal gøre med dit ukrudt.
28-06 2024, Kl. 00.38: Nyt program
I haven på Krabbeslund handler det om gulerodsfluen, for hvordan undgår man den, så man kan få sine friske og knasende gulerødder for sig selv? Anja får besøg af kokken Jakob Ørstrup, som skal kreere spiselige lækkerier ud af ukrudtet i haven. I drivhuset handler det om, hvornår det er bedst at vande, og hvad man skal være opmærksom på, hvis man vander om aftenen.