EUs danske superstjerne Margrethe Vestager forsøger at lære Melvin at strikke. Ude i Bruxelles’ gader går Melvin i Tintins fodspor, og så kommer Melvins talegaver på den ultimative prøve, når han skal afprøve sine evner som simultantolk i Europa-Parlamentet.
På en vindblæst strand på Fanø møder Melvin Fat Boys Kite Team, der lærer ham, hvad der virkelig er vigtigt, når man er til dragefestival. Han får sved på panden til kartoffelfestival, når Svend og Svend lærer ham at grave kartofler op som i gamle dage. Til hundefestival i Blokhus, har Melvin svært ved at styre hvalpen Max. Og så opdager Melvin, at alt kan ske, når der er H.C. Andersen-festival i Odense.