26-06 2024, Kl. 02.04: Programmet fik ændret sin slaglinje
Hos Mai og Søren i Esbjerg har flyttekasserne tårnet sig op. Når det banker på døren, gemmer de nemlig alt deres rod ned i en ny kasse. Nu vil de gøre op med fortiden og skabe et hjem med plads til både deres børn og gæster.
28-06 2024, Kl. 02.03: Nyt program
I det indre København, nærmere bestemt i det område, der i folkemunde i mange år har heddet 'Pisserenden', ligger et gammelt industrilokale, som både har huset en hestesmedje, glædespiger og et fotostudie. Her skal den tidligere reklamemand og kunstner Morten Angelo finde sig til rette og have både bolig og udstilling af sine kunstværker. Men lejligheden mangler lys, så stjernearkitekten David Zahle skal komme op med sin mest kreative ide til at få opgaven løst.
28-06 2024, Kl. 02.03: Nyt program
Denne gang indtager Peter Ingemann fine Falster. Han tager i marken med roebonden Steffan for at smage på Falsters hvide guld. Peter udforsker Marielyst på knallert med sin gamle ven og ejendomsmægler Peter Askholm. Sammen med ham gætter Peter - med begrænset succes - sommerhuspriser ved den populære ferieperle. Og endelig sparker Peter bold med landsholdskæmpen Claus Jensen, der i dag har lagt sit hjerteblod i øens bedste fodboldhold.
28-06 2024, Kl. 02.03: Nyt program
29-06 2024, Kl. 00.54: Nyt program
Nu er 'Han, hun og haven' tilbage med nye trængende haver og fantastiske kærlighedshistorier. Katja fra Nykøbing Sjælland var kun 21 år gammel, da hun var ved at dø af en alvorlig sygdom. Lægens besked var, at hun kun havde et år mere at leve i. Det er i den periode, at hun møder Michael, som forelsker sig i hende og vælger at blive kæreste med hende til trods for hendes dødsdom. Nu drømmer Katja om at overraske Michael med en ny have, fordi han turde vælge hende, og i dag har reddet hendes liv. Fortløbende episodenummer: 1:8.
29-06 2024, Kl. 00.54: Nyt program
Annette Heick er taget til Otterup på Fyn for at hjælpe Jesper fra Otterup, der gerne vil takke sin arabiske kone, Amina, fordi hun turde vælge ham trods deres kulturforskelle. Men inden de nåede så langt måtte Jesper love sin nuværende svigerfar, at han ville forlove sig og senere gifte sig med Amina, og det var inden, at det unge par havde kysset hinanden. Fortløbende episodenummer: 3:11.
28-06 2024, Kl. 02.03: Nyt program
Lene og Anders er ved at være færdige med alle udendørsområderne, men de mangler at få styr på husets store altan, hvor hele familien elsker at være. Lene beslutter sig for at overraske Anders og lave tingene uden hans hjælp, mens han er på weekend. Men hvordan indretter man en altan, så den bliver hyggelig? Hvilke planter holder hele året? Og hvordan undgår man egentlig at sidde der i vind og regn? Lene vil også gerne have noget lækkert lys i haven, og hun er så heldig at kunne rejse til Rom, til Villa d’Este, hvor haven har en helt særlig belysning.
28-06 2024, Kl. 02.03: Nyt program
Lene og Anders Beier har fået nøglerne til nabohuset i Søvang, og Lenes drøm om et familiekollektiv over hækken er ved at gå i opfyldelse, for det er hendes søster Mette, konen Matilde og baby Bas samt mor Jytte fra Skive, der skal flytte ind i huset. Familien kaster sig straks over istandsættelsen af huset, men det er ikke helt nemt, når den eneste, der virkelig kan håndtere værktøj, er Anders!