Dick og Angel åbner slotsdørene til en ny sæson i det franske. Et af projekterne, de skal i gang med, er 'glamping' - et luksuscampingeventyr - hvis det da ellers vil stoppe med at regne!
05-09 2024, Kl. 09.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Boligeksperterne Peter Ingemann og Sara Lygum klæder danskerne på til at gøre en god bolighandel. Med al deres erfaring og ekspertise hjælper de boligsøgende danskere fra hele landet med at finde drømmeboligen på et udfordrende boligmarked. I første program tager Peter til Svendborg for at hjælpe det unge par Ditte og Brian med at finde drømmeboligen. De bor i et minimalt rækkehus med deres datter og savner naturligt nok noget mere plads. Sara er til gengæld i Odense for at hjælpe Jenni og Lars, som har solgt deres hus, fordi børnene er flyttet hjemmefra. Nu ønsker de at finde en god lejlighed inde i Odense, så de kommer tættere på by- og kulturliv - og leve deres anden ungdom.
05-09 2024, Kl. 09.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Peter Ingemann lægger vejen forbi Svendborg for at gense to vinbønder fra 'Hammerslag's-dagene. Endte deres vineventyr lykkeligt? En af Ærøs stolte sømænd inviterer Peter ombord på den gamle skonnert Fylla, der sejler som efterskoleskib. Her er mobiltelefoner bandlyst, og under kaptajnens strenge bevågenhed prøver eleverne kræfter med livet til søs. Fra Ærø går turen videre til Langeland. Den historiebegejstrede Peter møder Else, der som barn stod midt i en af Anden Verdenskrigs temmelig oversete begivenheder på Langeland.
10-09 2024, Kl. 02.03: Nyt program
I et forblæst hjørne af Nordjylland bor nogle af landets sidste kystfiskere. De trækker deres både ud fra stranden, fanger rødspætter og lever i pagt med naturen, som deres forfædre har gjort det i århundreder. I Thorupstrand kender alle hinanden. De fleste er endda i familie med hinanden på kryds og tværs. Og uanset om de kan lide det eller ej, så er de også stærkt afhængige af hinanden. Selvom rødspættesæsonen er godt i gang, tager fætrene Jesper, Bo, Jan og Jonny alligevel en velfortjent fridag, for at tage til den årlige fætter-kusine fest. Og så investerer Nikolaj Bjerre i en ny båd efter han mistede sit levebrød til havets bund.