Superagenten Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans kolleger fra IMF-bureauet kommer under angreb fra Syndikatet - en hemmelig organisation af frafaldne agenter, der vil udrydde IMF. Og da IMF har lavet nogle operationer, som har været skyld i store ødelæggelser, vil regeringen nedlægge IMF og lægge den ind under CIA. Ethan Hunt ender på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere og må på én gang både rense sit navn, sætte Syndikatet ud af spillet og redde stumperne af IMF. For at gøre det henter han hjælp fra både nye og gamle allierede.
Den ambitiøse offentlige anklager Mitch Brockden (Dominic Cooper) kører beruset hjem en aften - og brager ind i en fodgænger, der dør. Mitch flygter fra gerningsstedet, og dagen efter ser han i nyhederne, at en mand ved navn Clinton Davis (Samuel L. Jackson) er blevet anholdt for påkørslen. Mitch har meget dårlig samvittighed, og for at lette på den bliver han involveret i retssagen, så han kan få manden frikendt. Men derved sætter han uforvarende sit eget og sin families liv i fare.
I 1980'ernes Storbritannien er der masser af problemer - men livet går sin gang med farverigt tøj og stort hår. Her møder vi Javed, en britisk teenager med pakistansk baggrund, der kæmper med skolen, forelskelse, racisme og sin konservative fars forstokkede holdninger. Han finder dog ny inspiration, da hans klassekammerat introducerer ham for 'The Boss'. Bruce Springsteens musik og sangtekster giver Javed mod til at snakke med pigen, han er vild med - og til at leve sit liv på den måde, som han gerne vil.
De to klæbehjerner Amy og Molly (Beanie Feldstein, Kaitlyn Dever) er bedste veninder i high school, hvor de har haft fokus på bøger og karakterer. På tærsklen til deres afsluttende eksamen går det op for dem, at de helt har glemt at have det sjovt i high school. Nu sætter de sig for at kompensere for fire års kedsomhed – på en nat!