Jenny Lund Madsen er serieskaber og hovedforfatter på 'Kometernes jul'. Hun har tidligere været med til at skrive blandt andet 'Ludvig og Julemanden', 'Emma og Julemanden - Jagten på Elverdronningens hjerte', 'Bedrag', 'Rita', 'Mercur' og 'SJIT Happens'.
Ask Hasselbalch, der har instrueret alle 24 afsnit af 'Kometernes jul', har blandt andet også instrueret de tre 'Antboy'-film og 'Skammerens datter 2 - Slangens gave'.
'Kometernes jul' er en julekalender med action og videnskab. Det lyder ikke som en familiejulekalender, vi har set før?
Nej, 'Kometernes jul' er nok på mange måder en lidt atypisk julekalender forstået på den måde, at der er et højt fortælletempo samtidig med, at serien formidler viden om naturvidenskab til børn og voksne. Historien er dog forankret i genkendelige elementer fra det traditionelle julekalenderunivers, for julen er jo en hyggelig tid, hvor vi tænder lys, pynter op, bager og rykker tæt sammen med dem, vi holder af. Den julestemning fylder også en del i 'Kometernes jul', selvom selve plottet drejer sig om, hvordan videnskab kombineret med nysgerrighed og mod kan løse de udfordringer, som vores helte står overfor. I sidste ende handler serien også om fællesskab og kærlighed, som jo for mig er grundstenen i julen.
Hvor har du hentet inspiration fra til at skrive en julekalender om videnskab?
Opgaven for mig lød på at skrive en julekalender indeholdende naturvidenskab, men derudover var der frit slag i forhold til at vælge et fokus indenfor det relativt brede felt. Da jeg altid har interesseret mig meget for astronomi og er fascineret af tanken om, hvordan vi alle passer ind i det store, forunderlige univers, var det naturlige at fokusere på rummet, fremmede planeter og alt det, vi er skabt af og er en del af, men endnu ikke helt forstår. Det fantastiske i skriveprocessen har været, at jeg har kunne sparre løbende med professor Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet og stille hende en masse spørgsmål, hvis svar inspirerede direkte til historien. For eksempel kendte jeg ikke til Planet 9, men havde bare skrevet, at børnene kommer til en 'fremmed planet'. Da Anja så fortalte om Planet 9, var det oplagt at bruge denne, som det helt konkrete sted børnene kommer hen. På den måde har videnskaben været med til at åbne op for fantasien og den kreative proces, og jeg har lært, at selvom fiktion og videnskab er to vidt forskellige ting, bruger vi den samme metode, nemlig at tænke 'hvad nu hvis', når vi skal undersøge ukendte fænomener og bevæge os nye steder hen.
Hvor meget er fiktion, og hvor meget er virkelighed? Findes Planet 9 f.eks.?
I forhold til undervisningen på AstroCampen og alt det, børnene lærer om naturvidenskab, så har det været vigtigt for os, at det var helt i overensstemmelse med virkeligheden. Men der, hvor videnskaben ikke kan give klare svar, har vi ladet fantasien få frit spil. For eksempel er Planet 9 en fiktiv – men potentiel virkelig – planet, som ligger yderst i vores solsystem. Forskere mener, at den muligvis findes, men endnu er uopdaget. Hvis planeten findes, har man regnet sig frem til, at det tager omkring 20 år at rejse dertil. Så langt, så godt indenfor videnskaben. Her har vi digtet videre og sagt, at Planet 9 er en planet, som er beboelig, og at mennesker dermed kan trække vejret og gå rundt, som om tyngdekraften var den samme som på jorden. Vi siger også, at der bor nogle behårede væsener, som kalder sig 9sere, og at en af dem kan snakke dansk. Det er måske ikke helt i tråd med virkeligheden, hvis man rent faktisk fandt Planet 9 – men hvem ved?
Hvor tro er historien mod den rigtige videnskab?
Historien er tro mod den rigtige videnskab så langt, som videnskaben kan give os svar på vores spørgsmål. Herfra har vi digtet videre efter bedste evne – og når vi i historien får 'ny' (fiktiv) viden om f.eks. Planet9, så er det også nyt for vores forskere og undervisere, fordi de lever i en virkelig verden.
Hvad håber du, at danske børn og deres familier kan lære af 'Kometernes jul'?
Jeg håber først og fremmest, at børn og deres familier vil være godt underholdt af 'Kometernes jul'. Dernæst håber jeg, at serien kan vække en nysgerrighed for naturvidenskab og for verden omkring os – få seerne til at stille nogle af de spørgsmål, som vi måske ikke tænker så meget over i hverdagen: Hvor kommer vi fra, hvordan hænger vi sammen med universet, hvordan fungerer den fysiske verden omkring os egentligt? Hvem ved – måske sidder den næste Niels Bohr eller Inge Lehmann blandt børnene, som ser med?
Hvad har været det sjoveste og det sværeste ved at skrive 'Kometernes jul'?
Det har været enormt lærerigt for mig at skulle sætte mig ind i en naturvidenskabelig verden, som jo alt andet lige ligger lidt langt fra min hverdag som manuskriptforfatter. Det er en fornøjelse, når skriveprocessen drives af ens egen nysgerrighed, og man selv bliver klogere undervejs. Derudover har det været virkelig sjovt at skrive et juleeventyr, der på mange måder er enormt gakket, men som alligevel er forankret i en form for virkelighed. I forfatterrummet har vi så at sige bygget oven på videnskaben og fantaseret videre der, hvor videnskaben ikke kan give nogle klare svar. Det har lige fra idé, henover optagelser og til serien var færdig i efterarbejdet været en virkelig sjov proces, der har været drevet af stor entusiasme, nysgerrighed og mange grin hele vejen rundt. Det er ikke så tit, at man får lov til at skrive fremmede planeter og rumvæsener ind i danske serier, så det har været et stort, kreativt frirum.
Det sværeste har været, at jeg og de fire episodeforfattere sad i et forfatterrum under corona-nedlukningen og dermed hver dag var nervøse for, om nogen af os (eller vores familier) ville blive ramt, så vi ikke kunne nå at skrive manuskripterne færdige inden optagestart. Det gik heldigvis godt; ingen blev syge, og alt blev færdigt til tiden.
Hvor har du hentet inspiration fra til at instruere en julekalender om videnskaben?
Inspiration kan komme mange steder fra, 'Kometernes jul' er en historie, som lægger sig i grænselandet mellem den traditionelle naturvidenskab og det fantastiske, og det er netop denne hybrid, som gjorde projektet interessant og spændende for mig som instruktør. Jeg har altid elsket genrefilm fra 70’erne og 80’erne og har særlig kigget tilbage på film fra min egen barndom som 'Dark Crystal', 'Flash Gordon' og 'E.T.'. Men også naturvidenskabelige magasiner, som National Geographic og Illustreret Videnskab har været til stor hjælp i forhold til at finde denne balance.
Hvor har du flettet julen ind i en fortælling, der blandt andet foregår på en fjern planet?
Jeg synes godt, man i 2021 kan smide ideen om den traditionelle julekalender op i luften og lave alle mulige forskellige spændende fortællinger, så længe man ikke mister julens ånd.
Jeg elsker julen og alle de traditioner, som følger med højtiden, for mig handler julen om næstekærlighed og sammenhold, og alt dette synes jeg, at julekalenderen rummer. Vores fokus i fortællingen har hele tiden været karaktererne, og julen har altid været tænkt som en aktiv visuel medspiller, der understøtter de forskellige situationer. Blandt andet er der mange referencer til fremmede planeter i julepynten på AstroCampen samt flere scener med julemusik på planeten. Planet 9s væsner er også designet, så deres form minder om julemanden, plus de har nisseskæg i deres behårede pels. Fundamentet i 'Kometernes jul' er en stærk julefortælling om sammenhold trods forskellighed, og det tror jeg, de fleste mennesker vil kunne relatere til.
Det er fire børn, der er hovedensemblet. Hvordan har det været at arbejde med dem?
Før vi fandt de fire hovedroller, var vi igennem en lang casting-proces, hvor vi så 3000 unge mennesker fra hele landet. Jeg valgte castet ud fra, om det var nogle dygtige unge mennesker, jeg kunne se mig selv være venner med, da det var vigtigt at have det sjovt, imens vi optog. Der er i bund og grund ikke forskel på at arbejde med børn og voksne, det er alt sammen et spørgsmål om kemi, og dette er meget vigtigt, når man skal kunne arbejde sammen i de mange måneder, som optagelserne foregår over. Alle fire har leveret over evne, og jeg tror deres ægte venskab, spontanitet og sammenhold skinner igennem i hele serien.
Hvad har været det sjoveste og det sværeste ved at instruere 'Kometernes jul'?
Det sjoveste har været at gå på arbejde hver dag og vide, at denne julekalender var noget ganske særligt. Der er ikke mange filminstruktører i Danmark, som får lov til at skabe sådan en utrolig verden fra bunden og slet ikke med fremmede planeter og rumvæsner. Jeg følte flere gange, at jeg stod midt i en fantasi, og det har virkelig været en genre-drøm at få lov til at udleve dette rumeventyr.
Den største udfordring var at skabe en troværdig Planet 9, som publikum vil tro på findes i virkeligheden. I Danmark har vi ikke tradition for at bygge så store filmsets, så der var en masse nye ting, vi skulle regne ud og skabe fra bunden. Jeg synes dog, det er lykkedes over al forventning, og jeg er særlig stolt af designet på 9serne, som virkelig fungerer godt.
Hvad håber du, at danske børn og deres familier kan lære af 'Kometernes jul'?
Jeg håber, mange mennesker kommer til at få øjnene op for, hvor fantastisk universet er.
Der er meget mere derude, end man kan forstå, så hvis børn og voksne får interesse for naturvidenskab samt er underholdt i alle 24 dage, er vores jule-rummission lykkedes.
