I 1966 begrænser Radio BBC den farlige rock'n'roll til to timers spilletid om dagen. Det får en gruppe udrangerede DJs til at søsætte en piratsender, der sender rock og popmusik 24-timer i døgnet fra en båd i Vesterhavet. Det er en kæmpe succes, og snart efter er de oppe på 25 millioner lytter i døgnet. I filmen følger vi den 18-årige Carl, der er blevet smidt ud af skolen, men ender på båden, fordi hans mor tror, det vil kunne få ham tilbage på rette spor. Hun kunne ikke være mere forkert på den. En film om Englands svar på Radio Merkur. Den er skrevet og instrueret af Richard Curtis, der skrev manuskriptet til 'Notting Hill', 'Bridget Jones' dagbog' og 'Fire bryllupper og en begravelse'.