Primetime-programmerne på TV 2 har i efteråret 2010 fået en særdeles god modtagelse hos seerne.
Slutningen af november betyder sæsonafslutning på mange af efterårets programmer, og TV 2 kan se tilbage på en primetime med flotte seertal på mange af ugens dage.
TV 2 styrer mandag aften
Om mandagen har "Hvem vil være millionær?" og "Station 2" styret - førstnævnte med seerfremgang for fjerde efterår i træk og med én million seere i snit.
TV 2s stærke mandag betyder, at TV3s ”Robinson Ekspeditionen” har ligget på det laveste niveau siden 2006. Seertallet blev i 2010 på 337.000 seere mod 482.000 i snit til ”Robinson Ekspeditionen” i 2009.
Mandag 30. november sendte TV 2 årets sidste udgave af "Operation X", som igen trak overskrifter. "Operation X" har i øvrigt haft sit seermæssigt bedste år nogensinde.
Mandag aften i uge 47 bød i øvrigt på en seerrekord til "Natholdet", som med 153.000 seere blandt de 21-50-årige fik sit højeste seertal nogensinde. En rekord, som i øvrigt allerede blev overgået tirsdag 30. november, hvor "Natholdet" satte rekord både blandt alle danskere (med 300.000 seere) og blandt de 21-50-årige (167.000 seere).
Tirsdags-forbandelsen er brudt
Tirsdag har i mange år været en stor udfordring for TV 2 - i hård konkurrence med DR1's og TV3's stærkeste programmer. I denne sæson er situationen helt anderledes. Fra at være ugens svageste dag er tirsdag i efteråret 2010 blevet en af ugens bedste dage.
I de seneste uger har TV 2 haft succes med "Stjernerne på slottet", som fik fremgang i forhold til 2009-sæsonen, og som i tirsdags fik sit højeste seertal nogensinde. Også "BS og basserne", som sluttede sæsonen med et rekordseertal på over en million, har været meget succesfuldt. Tidligere på sæsonen var "Hva' bruden ikke ved" et stærkt program på TV 2.
"Alarm 112" har fastholdt seerniveauet og har igen formået at overgå "Kontant" blandt de 21-50-årige, selv om cirka halvdelen af sæsonens "Alarm 112"-programmer har været genudsendelser.
Læs mere i artiklen "TV 2 bryder tirsdags-forbandelsen".
Onsdag har TV 2 ligeledes været den klart største kanal, selv om der har været en tilbagegang til "Liebhaverne", "Desperate Housewives" og "Dagens mand".
Torsdag-fredag med TV 2 i front
Torsdagens primetime har - især når det gælder de 21-50-årige - været domineret af TV 2s dramakomedie ”Lærkevej”, "Danmark ifølge Bubber" og senest forbrugerprogrammet "Basta".
Blandt alle seere endte "Lærkevej" med 808.000 seere i gennemsnit, mens "Danmark ifølge Bubber" i snit havde 633.000 seere. Sæsonen sluttede med seriens næsthøjeste seertal - 755.000 - der fulgte Bubber og en del af hans familie på et økologisk landbrug.
Endelig lukkede ”Basta” ned med 624.000 seere, hvilket er på niveau med sæsongennemsnittet på 626.000 blandt alle danskere.
Fredag har i efteråret været domineret af "Vild med dans" og "Live fra Bremen". I fredags havde DR1 premiere på sit nye show "Hva' så Danmark", som blev set af 863.000 danskere.
Lørdag med fest i dit fjernsyn
Lørdag sluttede anden sæson af "Bingo Banko", som med over 700.000 seere igen har været et stort samlingspunkt for danske familier lørdag aften. I lørdags kulminerede sæsonen med udtrækning af hovedpræmien på et spritnyt hus.
”Bingo Banko” har skabt markant fremgang for TV 2 i lørdagens primetime i forhold til efteråret 2009. TV 2s lørdagssucces har været medvirkende til, at TV3s "Fangerne på fortet" blev efterårets største taber. I år var seertallet på 174.000 seere – under en halvering i forhold til de 365.000 seere, programmet havde i 2009.
Flere ser søndagsfilm på TV 2
Søndag klokken 20-21 har været domineret af DR1's "Borgen", men seertallet er dog det laveste til dansk drama i efterårssæsonen siden 2007.
TV 2 har med genudsendelser af ”Station 2 Politirapporten” og ”Kaos i Skagen” forbedret sin position klokken 20-21 i forhold til de seneste efterårssæsoner. TV 2 sender film klokken 21.00, og disse film har med 628.000 seere i snit i efteråret haft den bedste seertilslutning til søndagsfilm siden 2005.
Top 20 - 21-50 år - uge 47 (ekskl. nyheder og vejr-tv) Nr. Kanal Program Seertal Share i % 1. DR1 Borgen 563.000 44 2. TV 2 BS og basserne 505.000 42 3. TV 2 Station 2 469.000 40 4. TV 2 Stjernerne på slottet 402.000 37 5. TV 2 Lærkevej 388.000 41 6. TV 2 Danmark ifølge Bubber 385.000 37 7. TV 2 Station 2 Efterlyst 369.000 34 8. DR1 21 Søndag 333.000 26 9. TV 2 Bingo Banko 321.000 35 9. TV 2 Alarm 112 321.000 29 11. DR1 Hva' så Danmark 318.000 40 12. DR1 Olsen-banden ser rødt 312.000 34 13. TV 2 Operation X: De syge svin 304.000 28 14. TV 2 Best of Bremen 292.000 31 15. TV 2 Basta 287.000 29 16. TV 2 LørdagsSporten 279.000 37 17. TV 2 Anders Matthesen: Vender tilbage 258.000 29 18. TV 2 Station 2 Politirapporten 253.000 34 19. DR1 Kontant 247.000 22 20. DR1 Fra hus og hjem 242.000 24