
Håndbolden rundede to millioner, og over halvanden million seere så med i ”Badehotellet”.
Over to millioner håndboldfans fulgte René Toft Hansen og co. i kamp for Danmark. (Foto: Jan Christensen / TV 2)
Endnu engang var det drama og håndbold, der trak danskerne til tv-skærmen, og mens ”Badehotellet” fastholdt sit høje seerniveau, rundede håndbolden lørdag aften to millioner seere, da Danmark tørnede sammen med ærkefjenderne fra Spanien.
Endelig var det tid til revanche mod Spanien efter ydmygelsen ved sidste års VM, og der var stor seeropbakning til kampen om æren og to point i turneringen. Gennemsnittet for kampen landede på 1.833.000 seere blandt alle danskere og 68 procent seerandel, mens 2. halvleg af kampen i snit havde 2.012.000 seere.
Flere end 2,1 mio. danskere så med i slutningen af kampen, der dermed er EM-slutrundens foreløbige topscorer og ugens mest sete program foran ”Arvingerne” med 1.723.000 seere og ”X Factor” med 1.676.000 seere.
Seeropbakningen betyder, at denne EM-slutrunde fortsat har den bedste seermæssige start på en EM- eller VM-slutrunde nogensinde. Læs mere om seertallene ved EM i håndbold her.
På den redaktionelle dækning var der også opbakning til TV 2s nye studieekspert Lasse Boesen. I BT skrev Kurt Lassen:
"Tidligere landsholds- og nuværende KIF Kolding København-spiller Lasse Boesen har gjort sin entré som studieekspert på TV 2 ved EM i herrehåndbold. Det gør han godt. Et klart hit."
Ægteparret Helene og Hjalmar Aurland i "Badehotellet" (Cecilie Stenspil og Peter Hesse Overgaard). (Foto: Mike Kollöffel / TV 2)
Seersucces til ”Badehotellet”
Mandag fortsatte intrigerne i ”Badehotellet”, hvor Fie havde planer om at forlade stuepigetjansen, og hotelejer Andersens trang til at kigge gennem nøglehullet fik fatale følger. Med 1.511.000 seere og en seerandel på 60 procent sikrede dramaserien endnu en seersucces, og de første tre afsnit har nu et seergennemsnit på 1.549.000.
I Nordjyske Stiftstidende fik tredje afsnit af ”Badehotellet” fem ud af seks stjerner og rosende ord med på vejen. Mens Ekstra Bladet derimod fastholdt sin skepsis, sneg BT’s Birgitte Lorenzen sig op på tre stjerner og et anerkendende nik til dramaserien:
- Med mere end 1,6 mio. seere (seertallet til afsnit 2, red.) er sagen klar: ”Badehotellet” er en succes, TV 2 har set rigtigt: Seerne er tilsyneladende mætte af mørke og dystre samtidsserier og taknemmelige for at blive sendt tilbage til en tid, før verden gik helt af lave.
Spørgetime på NEWS ...
Den nye, direkte udsendelse fra Folketinget, ”Folketingets spørgetime”, bringer politikerne i direkte krydsild på åben skærm, og siden første udsendelse har både NEWS og DR2 sendt direkte fra spørgetimen.
I forbindelse med de foreløbig seks transmitterede spørgetimer har TV 2 NEWS været den foretrukne kanal. I gennemsnit har seertallet til ”Folketingets spørgetime” på NEWS været cirka 25 procent højere end på DR2, og det understreger NEWS’ stærke position på dansk politik.
Sidste uges stærkeste dag på TV 2 NEWS blev fredag, og det kunne også tilskrives dansk politik. TV 2 NEWS transmitterede nemlig direkte fra samrådet i Folketingets retsudvalg med statsminister Helle Thorning-Schmidt. I det fire og en halv time lange samråd var der i gennemsnit 112.000 seere på TV 2 NEWS – i øvrigt det samme som på DR2 i dette tidsrum.
... og roser til Simi Jan
Også lørdag var der roser til NEWS - nærmere bestemt til korrespondent Simi Jan, som interviewede NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, om de aktuelle konflikter i Afghanistan og Syrien.
Politikens udlandsredaktør, Michael Jarlner, skrev om interviewet:
"Det er første gang, jeg i den grad ser den tidligere statsministertrængt i defensiven af viden og skarphed. Bravo."
----------
I tabellerne herunder sammenlægges seertallene for programmer, der samsendes på flere kanaler, f.eks. samtidig udsendelse af nyheder o.l. på TV 2 og TV 2 NEWS.
Top 20 - 20-60 år - uge 3 (ekskl. nyheder og vejr-tv) Nr. Kanal Program Seertal Share i % 1. TV 2 EM-håndbold: Danmark-Spanien 1.056.000 69 2. DR1 X Factor 975.000 68 3. TV 2 EM-håndbold: Danmark-Østrig 973.000 63 4. TV 2 EM-håndbold: Danmark-Tjekkiet 941.000 63 5. DR1 Arvingerne 903.000 55 6. TV 2 Badehotellet 809.000 56 7. TV 2 EM-håndbold: Studiet: Dansk hævn .. 723.000 54 8. TV 2 Sæt pris på dit hjem 539.000 37 9. DR1 21 Søndag 511.000 33 10. TV 2 EM-håndbold: Studiet: Dansk kontra .. 441.000 37 10. DR1 Til arven os skiller 441.000 34 12. DR1 The Tourist 436.000 34 13. TV 2 EM-håndbold: Studiet: Klar til revanche 421.000 38 14. TV 2 EM-håndbold: Studiet: Kravet er ... 383.000 34 15. DR1 Bonderøven 363.000 31 16. DR1 Penge 360.000 33 17. DR1 Hammerslag 341.000 26 17. TV 2 En kur der dur 341.000 25 19. TV 2 Touch (1) 329.000 32 19. DR1 DR-Dokumentar: Sikke tømmermænd 329.000 23