Tv-premiere i Zulu Sommerbio

18. juli 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

Tirsdag 24. april har TV 2 Zulu dansk premiere på komediedrama med Jim Carrey og Ewan McGregor i hovedrollerne.

Jim Carrey som Steven Russell og Ewan McGregor som Phillip Morris i det amerikanske komediedrama "I Love You Phillip Morris".


TV 2 Zulu sender både gode film på tv og i det fri under navnet "Zulu Sommerbio", og tirsdag 24. juli byder kanalen på en premiere på skærmen klokken 21.50.

Det drejer sig om det amerikanske komediedrama "I Love You Phillip Morris" fra 2009, der har Jim Carrey og Ewan McGregor i hovedrollerne. Filmen er baseret på virkelige hændelser.

Steven Russell (Jim Carrey) er en lykkelig gift politimand, hvis liv tager en dramatisk drejning, da han kommer ud for et trafikuheld.

Plakaten for "I Love You Phillip Morris", der er fra 2009.

Han finder ud af, at han er bøsse og beslutter at leve livet fuldt ud, men Stevens nye livsstil er dyr, så han bliver svindler.

Stevens kriminelle levevej får ham hurtigt bag tremmer, hvor han møder sit livs kærlighed, den følsomme Phillip Morris. Steven er så forelsket, at han risikerer sit liv og sin frihed for at befri sin kære Phillip, så de kan leve det søde liv sammen.

Blandt filmens øvrige medvirkende er Leslie Mann, Rodrigo Santoro, Antoni Corone og Brennan Brown.

Filmens instruktion og manuskript er af Glenn Ficarra og John Requa, og manuskriptet er baseret på Steve McVickers roman.

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}