
Jesper Klein er hovedperson i to programmer på TV 2 Charlie onsdag 24. august.
Jesper Klein og sønnen Sebastian Klein er to af gæsterne i "Talkshowet Meyerheim" i aften, onsdag 24. august. (Arkivfoto: Per Arnesen / TV 2)
Den folkekære skuespiller Jesper Klein døde mandag 22. august, 66 år, og
TV 2 Charlie ændrer onsdag aften sit programtilbud for at mindes Jesper Klein med to programmer, hvor han var blandt hovedpersonerne.
I programmet ”Talkshowet Meyerheim” får Michael Meyerheim besøg af Jesper Klein og Sebastian Klein, der fortæller om det at være henholdsvis far og søn til en tv-kendis.
Aftenens øvrige gæster er i øvrigt sangerinden Birthe Kjær samt skuespilleren og sangerinden Pernille Højmark.
Efter talkshowet genudsender TV 2 Charlie den udgave af ”Den store Klassefest”, hvor Jesper Klein er hovedperson sammen med vennen og kollegaen Flemming Jensen.
Værten Kamilla Gregersen har inviteret de to sjove skuespillere og deres gamle klassekammerater i studiet, hvor de skal løse forskellige udfordrende og overrumplende opgaver. Seerne kan også høre Gitte Hænning synge "Tag med ud og fisk" og se, hvordan de to hovedpersoner klarer fagene Klassens Time, Orientering og Filmkundskab. Konkurrencerne afslører historier fra den glade skoletid og viser, hvordan det er gået, siden klokken ringede ud for sidste gang.