Tredobbelt seertilslutning på tre år

TV 2 Charlie er den fjerdemest sete tv-kanal i Danmark blandt danskere over 50 år.

Seerudviklingen siden premieren

TV 2 Charlie har leveret en historisk seerfremgang siden premieren for tre år siden. I kanalens kernemålgruppe af danskere over 50 år har TV 2 Charlie mere end tredoblet sin seerandel på tre år.

Kanalen er i dag den fjerdemest sete i denne målgruppe - kun overgået af TV 2, DR1 og DR2 og langt foran kanaler som TV3, TV3+ og Kanal 5.

- For at illustrere den positive udvikling på Charlie har vi lavet et sjovt, lille regnestykke, som viser, at hvis kanalen bliver ved med at udvikle sig som den gør nu, så er TV 2 Charlie større end DR1 blandt seere over 50 år ved sin ti-års-fødselsdag, siger Esben Halding, adm. direktør for TV 2 Networks.

September 2007 er foreløbig TV 2 Charlies næstbedste måned nogensinde, og den position holder kanalen i resten af måneden. I disse dage ligger TV 2 Charlies seerandel nemlig lidt procent højere end sædvanligt, og det kan bl.a. tilskrives, at TV 2 Charlies for tiden sender nye afsnit af kanalens mest populære serie, "Små og store synder".