Tættere på Medina

23. november 2011;
Af: TV 2 Kommunikation

Fredag 2. december viser TV 2 Zulu ny dokumentar og akustisk minikoncert med en af tidens største danske sangstjerner.


Sangeren Medina har netop udsendt sit tredje, danske album, "For Altid", og fredag 2. december kl. 22.00 går TV 2 Zulu tæt på den musikalske stjerne med en dokumentar, der går tæt på Medinas liv og karriere, og en akustisk koncert med seks af hendes største hits.

Dokumentaren giver et både nærværende og hudløst ærligt portræt af Medina. Den kradser hul på den glamourøse facade og inviterer publikum inden for i sangerindens fantastiske verden, hvor der normalt er adgang forbudt for pressen.

Programmet tager udgangspunkt i Medinas hæsblæsende og intense første halvdel af 2011. Det er fotografen Jacob Møller som bl.a. har fulgt sangerinden rundt på de internationale scener. Det er i de måneder, Medina turnerer Tyskland rundt med en række kæmpe-koncerter, og det er i den periode, hun indledte jagten på sit gennembrud i USA med det engelsksprogede album "Welcome to Medina".

Samtidig med udlandseventyret mange rejser får Medina også tid til at tage rundt på nogle af sommerens største, danske festivaler - bl.a. Grøn Koncert og Skanderborg Festival. Ud over koncertaktiviteterne skriver og indspiller Medina albummet "For altid" som opfølger til det store gennembrud "Velkommen til Medina".

"Uden jer var vi ikke her, og tro mig, vi er kun lige begyndt!" siger Medina, så hendes voksende fanskare behøver ikke at frygte for fremtiden. I det tidlige forår 2012 tager Medina på koncertturné rundt i Danmark. Turnéen begynder i Esbjerg 16. februar og slutter i Herning 17. marts.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}