Sæsonpremiere på "zHit-paraden"

15. september 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Torsdag 16. september kl. 21.20 er det populære Zulu-program tilbage. I sæsonpremieren handler det om de største nørder.


Endnu engang prikker TV 2 Zulu og "zHit-paraden" kærligt til de kendte og tugter dem, som redaktionen elsker. Det sker, når det populære Zulu-hit har premiere på en ny sæson torsdag 16. september.

I sæsonens første afsnit af "zHitparaden" er der fokus på alle dem, der dagligt fik olferter og buksevand i det store frikvarter - og senere i livet kæmpede mod alle odds på grund af folkets hån og latter.

Det handler med andre ord om "De Største Nørder", når voksenspejdere, folkedansere og UFO-entusiaster får ord med på vejen af blandt andre komiker Simon Jul, skuespiller og komiker Andreas Bo og cremekongen Ole Henriksen.

Senere på efteråret vil Huxi Bach, Tomas Villum Jensen, Jonas Schmidt, MC, Jøden, Brian Mørk og mange andre er klar til at hædre 13 sære fænomener, der både frastøder og fascinerer.

"zHit-paraden" kommer fra "Paradise Hotel" og plastikbryster over Avatar og Nik & Jay, når det historisk skarpe panel stiller skarpt på kuriøse koncepter, der på den ene side er åbenlyst tåbelige og grænsende til det stupide, men som på den anden side er sært dragende og helt igennem fantastiske.

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}