
Den nyskabende dramaserie vender tilbage med nye afsnit på TV 2 Zulu søndag 7. marts.
America Ferrera som Betty Suarez i den amerikanske dramaserie "Ugly Betty".
Den nyskabende dramaserie "Ugly Betty" vender søndag 7. marts tilbage med nye afsnit på TV 2 Zulu. Serien, der traditionelt tiltrækker især yngre kvinder, sendes i umiddelbar forlængelse af musicalserien "Glee" på TV 2.
I de nye afsnit er Betty Suarez blevet forfremmet, men det er ikke en blid start, hun får. Hendes nye chef er hendes ekskæreste Matt, som stadig ikke er kommet over hende, hendes nærmeste kollega Megan hader hende som pesten, og Marc mener, at han skulle have haft jobbet, så han underminerer Bettys arbejde ved enhver chance.
Daniel sørger stadig over tabet af sin kone, og uden sin tidligere assistent Betty kan han hverrken finde hoved eller hale i noget som helst.
Wilhemina har stadig ikke fået magten i Mode, men hun har et endnu større problem skjult derhjemme. Et problem, der endda distraherer Marc.