"Top Charlie" er tilbage

28. januar 2009;
Af: TV 2 Kommunikation

Dansktoppens ukronede dronning, Birthe Kjær, er blandt gæsterne, og Keld Heick er vært, når der er sæsonpremiere på "Top Charlie" lørdag 7. februar.

Birthe Kjær er gæst hos Keld Heick, når "Top Charlie" har sæsonpremiere lørdag 7. februar.

Keld Heick er den veloplagte vært, og Damhuskroen lægger scene til, når "Top Charlie" er tilbage på TV 2 Charlie lørdag 7. februar kl. 20.40.

Det er her, danseglade dan-skere mødes til masser af god musik fra danske og udenland-ske stjerner. I sæsonpremie-ren er Birthe Kjær, dansktop-musikkens ukronede dronning, blandt gæsterne, og det sam-me er husmoderkvintetten "Venter på Far".

Kirsten Siggard og Ole Bredahl slår sig sammen i en grand-prix-klassiker, guitaristen Billy Cross giver et nummer sammen med Keld Heick, og så har Lisbet Dahl lovet at lægge vejen forbi Damhuskroen.

Lørdag 14. februar skal Bjørn Tidmands 50 års jubilæum fejres på behørig vis.

Den ægteskabelige sangerduo Lis & Per går også på scenen, og det samme gør Ib Grønbech, som har taget Liverpool-kvartetten med på Damhuskroen. Endelig bliver der tid til at fordybe sig i gode minder, når dansktop-forskeren Henrik Smith-Sivertsen kigger forbi.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}