L.O.C. til Zulu Awards

22. februar 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

Rapperen L.O.C. spiller sin helt nye single til Zulu Awards torsdag 8. marts. Og Rasmus Seebachs fans har valgt, hvilken sang han skal optræde med.

L.O.C. er klar til årets Zulu Awards.


Om to uger brager årets Zulu Awards løs i en nedlagt fabrik i Sydhavnen i København. Og Danmarks fedeste awardshow bliver ikke mindre fedt med offentliggørelsen af, at rapperen L.O.C. skal spille sin helt nye single, "Noget Dumt", i Lokomotivværkstedet.

- Jeg glæder mig helt vildt til at sidde og heppe på mig selv og U$O til Zulu Awards, og så bliver det en sand fucking fornøjelse at spille "Noget Dumt" til årets fest, siger L.O.C., der 23. marts udgiver sit sjette soloalbum, der har fået navnet "Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1".

Albummet er en slags "tilbage til udgangspunktet":

- Musikalsk har jeg de sidste par år kysset med en del yderligheder. Det har medført en udvikling og et musikalsk råderum, der nu gør det til den fedeste fornemmelse i verden igen at lave noget af det, jeg holder mest af. Tekstmæssigt befinder "Noget Dumt" sig i det selvforherligende og umiddelbare univers, jeg altid har elsket ved rap, siger L.O.C. om sin nye, gamle stil.

Seebach spiller "Millionær"
Rasmus Seebach skal også spille til Zulu Awards, og han har ladet sine fans på Facebook afgøre, hvilket nummer han skal underholde med i Lokomotivværkstedet, som den nedlagte fabrik i Sydhavnen hedder.

De fire sange, som Seebachs fans valgte imellem, var "I mine øjne", "Igen i dag", "Mer' end kærlighed" og "Millionær", og efter en lille uge med stor afstemningsaktivitet, var det afgjort:

- Tusind tak for alle jeres stemmer! Så blev det afgjort, at jeg skal spille "Millionær" til Zulu Awards. Husk at se med, har hørt en lille fugl synge om at der måske er flere overraskelser, skrev Rasmus Seebach i mandags på sin Facebook-side.

Zulus Varmestue
Man kan i øvrigt sikre sig en gratis billet til Zulu Awards, hvis man hjælper med at gøre livet lidt lunere for en hjemløs. Det sker torsdag 1. marts på Nytorv i København, og man kan læse mere her.

----------

Se trailer for Zulu Awards 2012 her

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}