Krimisommer med seersucces

"En sag for Frost" har gjort TV 2 Charlie til sommerens tredjemest sete tv-kanal blandt danskerne på 50 år og derover.

David Jason som kriminalinspektør Jack Frost i den engelske krimiserie "En sag for Frost", der har været en kolossal seersucces for TV 2 Charlie.

TV 2 Charlie har oplevet en markant seerfremgang i juni-juli 2009, hvor kanalen har budt på krimisommer med "En sag for Frost", "New York Blues" og nye afsnit af den britiske serie "Lov og uorden".

Succesen har været så stor, at TV 2 Charlie i kanalens kernemålgruppe - danskere på 50 år og derover - i denne sommer indtil videre er Danmarks tredjestørste kanal kun overgået af TV 2 og DR1.

Det sker ellers uhyre sjældent og kun på særlige enkeltdage, at TV 2 Charlie er mere set end DR2, fordi DR2 også har en ældre seerskare, og fordi DR2 kan ses af langt flere danskere (knap 90 procent af seerne) end TV 2 Charlie (cirka 65 procent).

TV 2 Charlie har i juni-juli stået for 6,3 procent af tv-seningen blandt seerne over 50 år, mens DR2 har haft en seerandel 5,9 procent. For TV 2 Charlie er der tale om en fremgang på mere end 30 procent i forhold til juni-juli 2008, hvor TV 2 Charlie ellers også havde en seermæssigt god periode.

"En sag for Frost" i toppen af hitliste blandt satellitkanaler
TV 2 Charlies høje seertal til "En sag for Frost" dokumenteres af, at TV 2 Charlie er helt dominerende, når det gælder sommerens mest sete programmer på alle kanaler, som alene udsendes via satellit, kabel-tv o.l. (f.eks. TV 2 Zulu, TV3, TV3+, TV 2 FILM, Kanal 4, Kanal 5, TV 2 SPORT, TV 2 NEWS m.fl.).

På en top 20 (alle seere på tre år og derover) blandt de små kanaler i juli 2009 (til og med 29. juli) står der TV 2 Charlie og "En sag for Frost" på 14 af de 20 pladser på hitlisten (se skemaet herunder).

Mandag-onsdag (27.-29. juli) sendte TV 2 Charlie de sidste tre afsnit af "En sag for Frost". Målt blandt alle seere blev de tre afsnit set af henholdsvis 214.000, 221.000 og 221.000 seere, og de tre udsendelser har nu placeringerne nummer 6-8 på listen over TV 2 Charlies mest sete programmer i kanalens knap fem år lange levetid.

Disse tre episoder af "En sag for Frost" er samtidig de mest sete programmer nogensinde på TV 2 Charlie blandt seere over 50 år.

 

Top 20 1.-29. juli 2009 på satellitkanaler (3 år+)
Nr.
Kanal
Program
Seertal
Share i %
1.
Charlie
En sag for Frost (28. juli)
221.000
15
2.
Charlie
En sag for Frost (29. juli)
221.000
14
3.
Charlie
En sag for Frost (27. juli)
214.000
13
4.
TV3
Rush Hour 2
203.000
12
5.
Charlie
En sag for Frost (17. juli)
195.000
12
6.
Charlie
En sag for Frost (24. juli)
193.000
12
7.
TV3+
SAS Ligaen: Brøndby-OB
174.000
14
8.
Charlie
En sag for Frost (20. juli)
168.000
10
9.
Charlie
En sag for Frost (10. juli)
2164.000
11
10.
Charlie
En sag for Frost (15. juli)
163.000
10
11.
Charlie
En sag for Frost (13. juli)
160.000
10
12.
Charlie
En sag for Frost (14. juli)
159.000
10
13.
TV3+
SAS Ligaen: Esbjerg-Brøndby
158.000
10
14.
SPORT
SAS Ligaen: AGF-AaB
157.000
10
15.
TV3
Harry Potter og flammernes pokal
153.000
10
16.
Charlie
En sag for Frost (7. juli)
152.000
9
17.
TV3
The mentalist (6. juli)
51.000
8
18.
Charlie
En sag for Frost (23. juli)
149.000
9
19.
Charlie
En sag for Frost (22. juli)
148.000
10
20.
Charlie
En sag for Frost (8. juli)
148.000
10

De 20 mest sete programmer blandt alle danskere i perioden 1.-29. juli på ka-naler, som alene distribueres via satellit, kabel-tv o.l. (f.eks. TV3, TV3+, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 FILM, TV 2 NEWS, TV 2 SPORT (i skemaet alene skre-vet som "SPORT"), Kanal 4, Kanal 5 m.fl.).