Flere hunde og nyt look på TV 2 Charlie i 2011

22. december 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Fra 1. januar får seerne ”meget mere Charlie”, og det hele pakkes ind i et nyt look med flere hunde.

Bag kameraet ved optagelserne til Charlies nye on-air look.


Når overflødighedshornet på TV 2 Charlie serveres for seerne fra 1. januar er det ikke kun udvidet sendetid og nye genre, som seerne kan glæde sig over. Charlies nye on-air look er også blevet frisket op med blandt andet nye og flere hunde.

- Vores opgave har været at friske Charlies visuelle identitet op uden at ændre markant på de eksisterende kendetegn. Vi har udvidet de centrale elementer og Charlie-universet med flere farver, flere hunde og et nyt og klarere lyddesign.
Selvom resultatet gerne skulle fremstå som let og enkelt, så har det hverken været let eller enkelt at holde styr på 20 af de firbenede venner. Men vi er rigtig glade for resultatet, som må siges at være al arbejdet værd, siger Jesper Frydenlund, designer på TV 2 Networks.

Bag kameraet ved optagelserne til Charlies nye on-air look.

Hundeadfærdsspecialist Anette Røpke har hjulpet Charlie med at finde de rette hunde til opgaven – en opgave, som ikke har været helt nem, da de ikke-scenevante hunde ikke nødvendigvis opførte sig som ønsket.

Men resultatet er blevet som ønsket - med mange flere nuttede, søde og sjove firbenede stjerner, som skal hjælpe Charlie-hyggen ind i danskernes stuer.

---------------

Læs mere om nye og kendte programmer på TV 2 Charlie her
- og se traileren for "Meget mere Charlie" her.

Læs interview med Maiken Wexø her.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}