'Streaming i Danmark': On demand-forbruget forlænger programmernes aktualitet

Foto: Henrik Petit / TV 2

Foto: Henrik Petit / TV 2

06. juni 2024
Af: TV 2 Kommunikation
Danskernes streamingforbrug indikerer, at mulighederne inden for streaming, hvor brugerne i højere grad selv kan tilrettelægge deres forbrug, forlænger programaktualiteten og tilfører sening til broadcasternes streamingtjenester.

Streamingrapportens vigtigste pointer

    • En stor del af det samlede on demand-forbrug på TV 2 Play sker relativt tæt på programmernes lineære sendetidspunkt, men meget on demand-sening foregår dog en uge eller mere efter programmernes publicering 

    • Særligt danske fiktionsserier har typisk længere levetid, og en større andel af on demand-forbruget her finder sted syv dage eller mere efter publicering 

    • Fra januar til maj i år er det samlede forbrug af lineære kanaler via streaming samt on demand-streaming steget med gennemsnitligt syv daglige minutter per dansker sammenlignet med samme periode sidste år 

    De senere år har danskerne i stigende grad taget streaming til sig – det gælder både streaming af lineære kanaler samt on demand-indhold. Muligheden for at streame indhold on demand åbner for flere typer seeradfærd, fordi on demand-tilbuddet giver brugerne mulighed for selv at vælge indholdet og se det, når det passer præcist til deres ønsker og behov.  

    Forskellige forbrugsmønstre på tværs af programkategorier 

    - På TV 2 Play ser vi forskellige adfærdsmønstre i forhold til forbruget af on demand-indhold, siger Sofie Bruun, Head of Market & Audience Insights på TV 2 og fortsætter:  

    - Helt overordnet set foregår en stor del af det samlede on demand-forbrug på TV 2 Play relativt tæt på programmernes lineære sendetidspunkt. Men en stor del af on demand-seningen foregår dog også en uge eller mere efter programmets publicering. 

    Tendensen ses primært på programmer, hvor en stor del af forbruget foregår on demand via TV 2 Play (ikke sport og nyheder). Fælles for disse programkategorier er, at mellem 60 procent og 75 procent af on demand-forbruget i gennemsnit finder sted inden for den første uge efter programmets publicering. Der er dog forskelle i fordelingen af forbruget på tværs af programtyper. Særligt danske fiktionsserier har typisk længere levetid, og en større andel af on demand-forbruget her finder sted syv dage efter publicering.  

    Se tallene og læs mere i rapporten 'Streaming i Danmark' her.

    Billede {0} af {1}