TV 2 udvider nyhedsdækningen med podcasts

De tre nye podcasts hedder 'Dato', 'Korrespondenterne' og 'Skyggesiden'. De udkommer alle tre med første afsnit denne uge og udgør tilsammen en udvidelse af nyheds- og dokumentarområdet hos TV 2, hvor man nu også vil udkomme på lyd. (Fotos: TV 2)

07. november 2022;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 lancerer i denne uge tre nye podcasts på nyheds- og dokumentarområdet. Thomas Buch-Andersen og TV 2s velkendte udenrigskorrespondenter bliver nogle af de bærende kræfter bag den nye podcast-satsning.

Flere og flere danskere lytter til podcast hver uge, og fremover vil de også kunne vælge tre nye TV 2-podcasts, når de scroller på deres foretrukne app.

De tre nye podcasts hedder 'Dato', 'Korrespondenterne' og 'Skyggesiden'. De udkommer alle tre med første afsnit denne uge og udgør tilsammen en udvidelse af nyheds- og dokumentarområdet hos TV 2, hvor man nu også vil udkomme på lyd.

’Dato’ er TV 2s daglige nyhedspodcast, som vil udkomme på alle hverdage. Thomas Buch-Andersen er vært.

- I 'Dato' vil vi alle hverdage give én godt fortalt historie. Vi vil med fængende fortællere tage lytteren med ind i de store historier – med den stemning, stil og det persongalleri, man kender fra TV 2. Vi zoomer ind på de allerstørste, vigtigste og mest opsigtsvækkende nyhedshistorier og fortæller dem på en måde, som gør, at man kan følge med, når snakken går blandt venner og familie, siger Thomas Buch-Andersen.

Man kan allerede nu lytte til det første afsnit af 'Dato' her.

Lyden af TV 2

'Korrespondenterne' er en nyhedspodcast, der baserer sig på aktuelle historier fra udlandet. Den vil udkomme hver torsdag og på skift have to af TV 2s velkendte udenrigskorrespondenter som gæster. Værten bliver Petter Ettrup, der er en af korrespondenternes faste holdepunkter og daglige sparringspartnere på udlandsredaktionen – ligesom han vil være i podcasten.

Her vil gæsterne nemlig ud fra aktuelle udenrigspolitiske emner give et smugkig ind bag facaden på korrespondentjobbet. De vil fortælle om, hvad de laver, og hvem de møder undervejs – krydret med gode anekdoter fra deres mange rejser i tidens løb.

- Jeg er simpelthen så glad for, at vi nu går i luften med vores tre nye podcasts. De passer fuldstændig ind i den måde, vi tænker formidling på i hele TV 2-huset. Vi har både de store dagsordener, de dramatiske fortællinger og det gode, vidende selskab. De nye podcasts kommer til at udgøre lyden af TV 2, siger nyhedsdirektør på TV 2, Ulla Pors-Nielsen.

'Korrespondenterne' er en nyhedspodcast, der baserer sig på aktuelle historier fra udlandet. Den vil udkomme hver torsdag og på skift have to af TV 2s velkendte udenrigskorrespondenter som gæster. Værten bliver Petter Ettrup, der er en af korrespondenternes faste holdepunkter og daglige sparringspartnere på udlandsredaktionen – ligesom han vil være i podcasten.

'Korrespondenterne' er en nyhedspodcast, der baserer sig på aktuelle historier fra udlandet. Den vil udkomme hver torsdag og på skift have to af TV 2s velkendte udenrigskorrespondenter som gæster. Værten bliver Petter Ettrup, der er en af korrespondenternes faste holdepunkter og daglige sparringspartnere på udlandsredaktionen – ligesom han vil være i podcasten.

Endnu flere slutbrugere

'Skyggesiden' er TV 2s krimipodcast, som modsat de to andre nye podcasts ikke udkommer med faste intervaller. Det bliver i stedet et feed, hvor TV 2 løbende vil udgive spændende lydfortællinger inden for krimi- og dokumentargenren.

Første serie i ’Skyggesiden’ hedder ’Opkald fra dødsgangen’ og er en miniserie i fire afsnit om danske Peter Nielsen, der sidder fængslet i Nigeria anklaget for drabene på sin datter og kone. Serien er en særligt tilrettelagt podcast-fortælling af den samme historie, som fortælles i tv-format i dokumentaren 'Dødsdømt', der udkommer samtidig på TV 2 og TV 2 PLAY. Anders Lomholt er gennemgående fortæller i podcasten, der er produceret af MonoMono i tæt samarbejde med dokumentargruppen i TV 2 Nyhederne.

- De tre nye og meget forskellige podcasts skal være med til at udvide vores samlede nyheds- og dokumentartilbud. Vi vil nu være til stede for brugerne i nogle helt andre situationer, end vi plejer, og nå ud til danskere, som vi måske ellers ville have svært ved at komme i kontakt med. På den måde løfter vi vores public service-forpligtelse, når vi tilbyder flere danskere væsentlig information om det samfund, vi lever i, siger Ulla Pors-Nielsen.

De tre nye podcasts vil være tilgængelige på alle de frit tilgængelige platforme, hvor man normalt lytter til podcasts, og vil være ledsaget af reklamer.

Læs mere om TV 2s nye podcasts her.

Billede {0} af {1}