Glæd dig: Aldrig tidligere har TV 2 sendt så meget sport på tv og streaming, som du får i 2022

Leicester- og landsholdsmålmand Kasper Schmeichel kan ses flere gange på TV 2s kanaler i 2022 – først og fremmest når det danske landshold er tilbage på TV 2 fra juni. Herudover er Leicester med i den europæiske klubturnering Conference League, hvor holdet i øvrigt møder Randers FC torsdag 17. februar og torsdag 24. februar. (Foto: Simon Whitehead / SIPA / Ritzau Scanpix / TV 2)

14. januar 2022;
Af: Michael Hansen, TV 2 Kommunikation

2022 er året, hvor fodboldlandsholdet vender tilbage på TV 2, og som byder på to håndboldslutrunder eksklusivt på TV 2, Tour de France i Danmark, VM-fodbold, vinter-OL, international fodbold, Wimbledon og meget meget mere.

Det kan siges kort og præcist: 2022 bliver det største sportsår i TV 2s historie.

- Der har været mange store sportsår for TV 2 siden 1988, men ingen af de tidligere år overgår det overflødighedshorn af sportsbegivenheder og rettigheder, som TV 2 vil folde ud på tv og streaming i 2022. Vi og seerne får travlt, vi har samlet et stort og stærkt hold – og vi glæder os, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen, og fortsætter:

- Sidste år lavede vi 15 nye livekanaler på PLAY, så den enkelte bruger selv kan blive sin egen redaktør på udbuddet af vores rettigheder. Det tilbud er også på sin plads med de mange nye muligheder med det sportsår, vi har i vente. Der bliver masser af indhold for både den mere kræsne sportsfan på PLAY og selvfølgelig for alle sportsglade danskere, når de helt store sportsbegivenheder rammer os i år – begyndende med EM i herrehåndbold netop i dag.

Blandt de mange kampe og begivenheder, som seerne og brugerne får det fulde udbytte af via TV 2 PLAYs sportspakke, kan nævnes fodbold fra Europa League og Conference League, LaLiga og Serie A samt (fra juni 2022) masser af europæiske fodboldlandskampe. TV 2 PLAY kommer også til at vise mere Wimbledon-, ATP- og WTA-tennis, end der er plads til på TV 2s tv-kanaler, samt dansk ishockey, VM-ishockey, e-sport mm.

Store sportsbegivenheder på TV 2s hovedkanal…
På TV 2s hovedkanal er der gjort klar til dækning af årets allerstørste events og kampe – herunder til det danske herrelandshold i fodbold, som er tilbage på TV 2 fra juni 2022. Netop i dén måned indledes Nations League-turneringen, hvor Danmark på TV 2 skal spille tilsammen seks kampe mod Frankrig, Kroatien og Østrig.

Ved VM i kvindehåndbold i december blev Danmarks håndboldkvinder bronzevindere – og nye seerfavoritter hos danskerne. I 2022 sender TV 2s kanaler eksklusivt fra EM-slutrunderne for herrer (som er i gang) og for kvinder. (Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix / TV 2)

De største sportsbegivenheder på TV 2 omfatter naturligvis også Danmarks kampe ved EM i herrehåndbold i januar og EM i kvindehåndbold i december samt Tour de France med tre etaper i Danmark 1.-3. juli. Også VM-fodboldslutrunden i Qatar i november-december, en del af vinter-OL-dækningen i februar og Wimbledon-transmissionerne i juni, Le Mans, dansk håndbold samt en række cykelløb vises på TV 2s hovedkanal – og selvfølgelig på TV 2 PLAY.

… og danske og internationale sportsstjerner på TV 2s sportskanaler
Årets store sportsbegivenheder – eksempelvis de to EM-håndboldslutrunder, vinter-OL og Wimbledon – får også masser af sendetid på TV 2s sportskanaler. Her bliver der desuden plads til at udfolde både nye og kendte sportsrettigheder.

Danmark har rekordmange deltagere med til vinter-OL i februar i Beijing, blandt andet to danske ishockeylandshold. Billedet er fra en af ishockeyherrernes OL-kvalifikationskampe. (Foto: Erik Johansen / NTB / Ritzau Scanpix / TV 2)

TV 2 SPORT og TV 2 SPORT X dækker for første gang knockout-kampene i fodboldens Europa League og Conference League, hvor FC København, FC Midtjylland og Randers samt store, europæiske klubhold som FC Barcelona, Sevilla, Roma, Napoli, Lazio, Atalanta, Leicester, West Ham, Borussia Dortmund, Leverkusen, Lyon, Monaco, Marseille, Porto m.fl. er med.

Blandt TV 2s nye sportsrettigheder i 2022 er et stort antal europæiske fodboldlandskampe uden dansk deltagelse – eksempelvis EM- og VM-kvalifikationskampe, Nations League- og venskabskampe med Tyskland, Frankrig, England, Spanien og Italien. Fodbolddækningen af LaLiga og Serie A fortsætter naturligvis også på TV 2s sportskanaler og TV 2 PLAY.

Her kan du se listen over de mange cykelløb, som sendes på TV 2s kanaler i 2022.

TV 2s sportskanaler – og selvfølgelig TV 2 PLAY – er også er klar med masser af anden dansk og international topsport. Det gælder især dansk liga- og landsholdshåndbold, de største badmintonturneringer inklusive VM, All England og Super Series, dansk ishockey, VM i ishockey, NBA-basketball, skiskydning, langrend, alpint, freestyle og snowboard, motorsport, svømning, atletik-VM, X Games, kano og kajak, sejlsport mv.

Danske badmintonstjerner – herunder Viktor Axelsen – trak i 2021 mange seere til TV 2 SPORT. Også i år kan danskerne følge de største badmintonbegivenheder og de største stjerner på TV 2 SPORT. (Foto: Pedro Pardo / AFP / Ritzau Scanpix / TV 2)

Billede {0} af {1}