ZULU Awards 2020 i rekordhumør

Dar Salim havde overtaget værtsfaklen og præsenterede årets vildeste prisuddeling med et storladent show inklusive tidens største artister som Phlake, Node, Emil Stabil, Jung, Spektors, Ude Af Kontrol, Medina og mange flere. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

Dar Salim havde overtaget værtsfaklen og præsenterede årets vildeste prisuddeling med et storladent show inklusive tidens største artister som Phlake, Node, Emil Stabil, Jung, Spektors, Ude Af Kontrol, Medina og mange flere. (Foto: Per Arnesen / TV 2)

17. februar 2020;
Af: Ursula Holton, TV 2 Kommunikation

Søndagens 'ZULU Awards' opnår det højeste seertal nogensindepå TV 2 ZULU -469.000 - viser seermålingen fra Kantar. Blandt de 15-40-årige tv-seere var sharen 66 procent!

Seertilslutningen var historisk høj, da TV 2 ZULU og TV 2 PLAY sendte 'ZULU Awards 2020' søndag 16. februar. Showets officielle seertal er nu opgjort af Kantar til 469.000, og det er det højeste seertal nogensinde til et program på TV 2 ZULU.

ZULU-showet havde en seerandel (share) på 27 procent blandt alle danskere - og på hele 66 procent blandt de 15-40-årige.

I kraft af 'ZULU Awards 2020' og den efterfølgende premiere på programmet 'Verdensmænd' opnåede TV 2 ZULU søndag sin stærkeste dag nogensinde målt på seerandel blandt de 15-40-årige.

- Vi er så pissestolte over, at det igen er lykkedes os at holde årets bedste fest sammen med vores elskede brugere og fans. Hvert år er det vores målsætning at sætte lidt ild til det stærke brand, som ZULU er, og det er i dén grad lykkedes i år. At vi kan sætte nye rekorder i en tid, hvor alle har travlt med at proklamere tv-mediets snarlige død, er helt fantastisk og virkelig livsbekræftende for et af Danmarks sjoveste, mest festlige og mest vitale medie-brands, siger Sune Roland Jensen, indholdschef for TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

Legendariske øjeblikke
ZULU Awards har år for år været leveringsdygtig i øjeblikke, vi alle taler med om og husker – og i år var ingen undtagelse. Blandt højdepunkterne var 'Date mig nøgen'-vært Ibi Støving, som gik nøgen på scenen med et stærkt kropspositivistisk budskab til unge piger.

Netop de stærke og overraskende øjeblikke er en del af succeshistorien, mener showets TV 2-redaktør:

- Vi har år for år vist, at vi kan overraske og give danskerne de her vilde øjeblikke, som alle taler om. I år lovede vi seerne et legendarisk show, og det synes jeg i dén grad, at vi er lykkedes med. Ibis stærke statement var helt klart et af aftenens højdepunkter, men også den store hyldest til Alberte - en helt ”almindelig” fan og kulturbruger - er blandt mine favoritter, lyder det fra Asger Schønheyder, redaktør på 'ZULU Awards'.

'ZULU Awards 2020' kan ses på TV 2 PLAY, når det passer dig - og på TV 2 ZULU fredag 28. februar eller lørdag 7. marts, hvor showet genudsendes.

Billede {0} af {1}