TV 2 CHARLIE fejrer ti år med højt humør

01. oktober 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

Stemningen er i top, når CHARLIE fejrer fødselsdag med et stort show – se det på TV 2 CHARLIE og på TV 2 PLAY lørdag 4. oktober.

Lisbeth Dahl og Michael Meyerheim er værter på TV 2 CHARLIES fødselsdagsshow i Musikhuset i Aarhus. (Fotos: Anders Hede / TV 2)

TV 2 CHARLIEs fødselsdagsshow, der er optaget i Musikhuset i Aarhus foran 900 tilskuere, bliver åbnet af værterne Lisbet Dahl og Michael.

Showet byder på masser af musik, humor og optrædener med bl.a. Brødrene Olsen, Amin Jensen, Maria Bramsen og Anne Dorte Michelsen. Birthe Kjær og Thomas Eje fremfører en smuk udgave af Birthe Wilke og Gustav Wincklers klassiske duet 'Skibet skal sejle i nat'. Publikum ventede i spænding på, om duetten endte med kys ligesom i det oprindelige nummer. Og ventetiden bliver lidt længere for tv-seerne, som først får svaret, når showet vises på TV 2 CHARLIE lørdag 4. oktober.

- For mig er showet indbegrebet af det, TV 2 CHARLIE står for: God, gedigen underholdning. Det er afvekslende, musikalsk og humoristisk. Og så er det en ren fornøjelse for mig at være sammen med min medvært Lisbet Dahl, siger Michael Meyerheim, der har været CHARLIE-vært siden 2006.

Den ene kendte danske kunstner efter den anden kommer på scenen, når TV 2 CHARLIE fejrer kanalens 10 års fødselsdag.

Dronningen med i 'Spørg Charlie'
Fødselsdagsshowet får såmænd også royalt besøg, da Ulf Pilgaard som Dronning Margrethe overrækker en særlig hilsen til fødselaren - og samtidig får mulighed for at få svar fra 'Spørg Charlie'-panelet på et af sine dilemmaer. Dronningen har i selskab med sine søstre oplevet ubehagelige tilnærmelser fra det modsatte køn, når de var i byen for at more sig, og i showet spørger hun panelet til råds om, hvordan man tackler sådanne mandfolk.

Showet byder desuden på verdenspremieren for trioen 'De grå tenorer' bestående af TV 2 CHARLIES tre kendte ansigter Keld Heick, Johnny Reimar og Jarl Friis-Mikkelsen. Sammen fremfører de en smuk udgave af 'Fregnede Louise'. Her overrasker Jarl Friis-Mikkelsen publikum med en imponerende sangstemme, men da han rammes af et hosteanfald, og den smukke stemme synger videre, træder Stig Rossen ind på scenen, og Jarlens bluffnummer afsløres.

Se bl.a. Four Jacks, Tommy Kenter, den internationale varieté-gruppe 'Men in Coats' samt en herlig musikalsk sketch med Lisbet Dahl og James Price.

Musikalsk sketch med Lisbet Dahl og James Price
På programmet er også Four Jacks, Tommy Kenter, den internationale varieté-gruppe 'Men in Coats' samt en herlig musikalsk sketch med Lisbet Dahl og James Price. Undervejs bliver showet krydret med videohilsner, hvor kendte som Jacob Haugaard, Cecilie Frøkjær og Bent Fabricius Bjerre ønsker kanalen tillykke med fødselsdagen.

Afslutningsvis kommer samtlige artister på scenen sammen med en lettere ramponeret fødselsdagslagkage lavet af selveste 'Bager Jørgen' (Søren Østergaard). Sammen synger de 'CHARLIE fylder 10 år i dag' til tonerne af det kendte diskonummer 'Celebration', der er omskrevet i dagens anledning.  

Blandt publikum er også kendte ansigter som Kandis, Fede Finn & Funny Boys, Kirsten Siggaard og Finn Nørbygaard.

-------

’Charlies 10 års fødselsdagsshow’ sendes lørdag 4. oktober kl. 21.00 på TV 2 CHARLIE – og genudsendes søndag 5. oktober kl. 18.35.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}