
15. juni eksploderer København i fest og farver, når startskuddet lyder for ’Zulu The Color Run’. Herning og Odense følger.
’Zulu The Color Run’ i København foregår i Valbyparken 15. juni og kommer til Herning centrum 22. juni og til Odense 7. september. (Foto: The Color Run)
’Zulu The Color Run’ skal få København, Herning og Odense til at eksplodere i fest og farver, og søndag 15. juni kl. 11.00 til 16.00 lyser København op i alle regnbuens farver, efterhånden som løberne passerer farveportene på den fem kilometer lange rute i Valbyparken.
Farve-løbet – som mere er en festlig begivenhed end et egentligt motionsløb – starter med, at deltagerne får udleveret en hvid t-shirt. Ved hvert kilometermærke kastes der med farvepulver, som dækker løberne fra top til tå. Farveeksplosionen kulminerer ved målstregen, og festen fortsætter i målområdet.
’The Color Run’ har taget verden med storm
’Zulu The Color Run’ handler ikke om at komme først, men om at sikre en festlig dag, hvor alle kan være med. Løbet ’The Color Run’ har taget hele verden med storm, og siden det første løb i januar 2012 i USA har fænomenet spredt sig til over 200 byer fordelt på cirka 30 lande. Den kommende søndag kommer løbet til Danmark, og ZULU er samarbejdspartner.
’Zulu The Color Run’ i København foregår i Valbyparken 15. juni og kommer til Herning centrum 22. juni og til Odense 7. september. Alle dagene foregår løbet mellem kl. 11.00 og 16.00.
Læs mere her og se en film om løbet her. Du kan købe billet her.