Squash-film populære på tv2.dk

07. maj 2014;
Af: TV 2 Kommunikation

Squash-filmen ”Engelskkursus” vandt brugerafstemningen på seernesreklame.tv2.dk. TV 2 kigger nu på muligheden for at udvide initiativet.

Finn Nørbygaard som kunden i de legendariske Tuborg Squash-film. (Foto: TV 2)

TV 2 tager i 2014 initiativ til en række tiltag, der skal sætte fokus på, dokumentere effekten af og hylde den kreative kampagne. I april gik TV 2 i luften med et af tiltagene et digitalt univers lavet i samarbejde med Carlsberg, hvor seerne kunne rate Tuborgs Squash-film i anledningen af 25-års jubilæet for de legendariske Squash-film.

I de seneste par uger er der blevet set og ratet masser af Squash-film på seernesreklame.tv2.dk med omkring 40.000 videoafspilninger og en gennemsnitlig brugertid på sitet på over fire minutter.

”Engelskkursus” vinder afstemningen
Det var filmen ”Engelskkursus” der vandt brugerafstemningen, og det er ikke kun brugerne på tv2.dk, der er glade for filmen. Filmen, der kørte over skærmen i 1994, vandt således alle de store reklamepriser det år.

Initiativet er en forløber for et større, strategisk tiltag, der skal give alle de annoncører og bureauer, der gerne vil i betragtning til seernes gunst, mulighed for at uploade én eller flere reklamefilm, som seerne kan rate på tv2.dk, og TV 2 evaluerer nu resultaterne fra brugerafstemningen i forhold til det kommende tiltag.

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}