
Premieren på ”Badehotellet” er TV 2s mest sete dramapremiere siden slutningen af 1990'erne. Rekordhøje seertal og vurderinger til "TV 2 013: De største øjeblikke" og "Gerningsstedet".
Seerne tog godt imod ”Badehotellet” - premieren blev set af 1.524.000 danskere.
Premieren på ”Badehotellet” blev set af 1.524.000 seere, og det er det højeste premiere-seertal til en TV 2-fiktionsserie siden slutningen af 1990’erne. Da flest så med i slutningen af afsnittet, var seertallet tæt på 1,7 mio.
Seerandelen til ”Badehotellet” var på 57 procent. Det betyder, at 57 procent af de danskere, der så tv mandag kl. 20-21, fulgte med i ”Badehotellet” på TV 2.
Første afsnit, der fik en flot vurdering af seerne på 4,1 på en skala fra 1 til 5, blev mødt af en række lunkne anmeldelser fra anmelderne. Med dem fulgte tre stjerner i både Fyens Stiftstidende, Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten og to stjerner i BT og Ekstra Bladet.
Derimod gav Nordjyske Stiftstidende første afsnit fem ud af seks stjerner og rosende ord med på vejen.
Læs mere om den flotte premiere på "Badehotellet" her.
Det var ikke kun TV 2, der havde dramapremiere på programmet i årets første uge. De første to afsnit af ”Arvingerne” på DR1 kom godt fra start med et gennemsnit på 1.867.000 seere, gode anmeldelser og vurderinger til de to afsnit på henholdsvis 4,0 og 4,3.
”TV 2 013: De største øjeblikke” er den højest vurderede årskavalkade på dansk tv nogensinde. (Foto: Per Arnesen / TV 2)
Rekorder og suveræne vurderinger
TV 2s årskavalkade ”TV 2 013: De største øjeblikke” blev med et seertal på 1.232.000 og en vurdering på 4,4 den højest vurderede årskavalkade nogensinde.
Samtidig er seertallet det højeste nogensinde til en årskavalkade på TV 2 - og det næsthøjeste til en årskavalkade på dansk tv siden 1992.
Nik og Jay åbnede ballet i Operaen med et brag, der bl.a. blev efterfulgt af beretninger om sportslige bedrifter fra svømmepigerne Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen (billedet). Samtidig blev der budt på masser af chili, stærke historier og nyhedsklip fra året, der gik.
I den nye dokumentarserie "Gerningsstedet" rekonstruerer TV 2 opklaringen af fire af Danmarks mest opsigtsvækkende forbrydelser. Torsdagens premiere blev vurderet til 4,5 på en skala fra 1 til 5.
Høj vurdering til ny dokumentarserie
Torsdagens premiere på ”Gerningsstedet”, der følger politiets opklaring af opsigtsvækkende sager, blev vurderet til 4,5 på en skala fra 1 til 5. Det er usædvanligt højt for et program i fakta- og dokumentargenren. "Gerningsstedet" havde i øvrigt flotte 998.000 seere og en seerandel på 38 procent.
Der var også stor opbakning til årets nytårstaler, og det samlede seertal til de to taler, der blev sendt samtidig på DR1, TV 2 og TV 2 NEWS, var 2.201.000 til dronningens nytårstale og 1.927.000 til statsministerens nytårstale. Samtidig nåede de to taler op på en samlet seerandel på henholdsvis 94 og 70 procent.
På ZULU stod 1. januar på humoristisk tømmermandspleje, og årets comedy-maraton, ”Comedy Aid – Speak-up!”, der genopstod i år, sikrede 102.000 seere og den stærkeste nytårsdag nogensinde på ZULU. Senere på ugen (lørdag) fulgte 77.000 danskere genudsendelsen af ”Comedy Aid – Speak-up!”
Også TV 2 NEWS har traditionelt en stærk nytårsdag - også i 2014. 1. januar 2014 er NEWS' 13. stærkeste dag nogensinde målt på antallet af seere, mens uge 1 er kanalens tiendebedste nogensinde.
----------
I tabellerne herunder sammenlægges seertallene for programmer, der samsendes på flere kanaler, f.eks. samtidig udsendelse af nyheder o.l. på TV 2 og TV 2 NEWS.
Top 20 - 20-60 år - uge 1 (ekskl. nyheder og vejr-tv) Nr. Kanal Program Seertal Share i % 1. Flere Dronningens nytårstale 1.147.000 93 2. DR1 Arvingerne (2) 1.018.000 62 3. Flere Statsministerens nytårstale 938.000 61 4. DR1 Arvingerne (1) 919.000 53 5. DR1 X Factor 864.000 60 6. DR1 Vær velkommen 766.000 63 7. TV 2 Badehotellet 755.000 53 8. TV 2 TV 2 013: De største øjeblikke 745.000 51 9. DR1 Nytårsklokkerne 705.000 60 10. DR1 21 Søndag 651.000 41 11. TV 2 Gerningsstedet - Amagermanden 581.000 38 12. DR1 Sport 2013, direkte 541.000 39 13. DR1 90 års fødselsdagen 523.000 57 14. DR1 En kongelig affære 471.000 32 15. DR1 Efter statsministerens nytårstale 461.000 29 16. TV 2 Efter statsministerens nytårstale 455.000 29 17. DR1 Efter dronningens nytårstale 441.000 42 18. TV 2 Savnet 429.000 32 19. DR1 Kongerigets Klogeste 426.000 34 20. TV 2 Mission: Impossible - Ghost Protocol 407.000 28