Analyse: tv2.dk har flest egenhistorier

29. december 2013;
Af: TV 2 Kommunikation

Ny citatundersøgelse viser omfanget af netmediernes brug af citathistorier i uge 46.

Mere end hver anden historie på landsdækkende mediers netaviser kommer fra nyhedsbureau eller andre medier, viser en citatundersøgelse, som Kulturmini-steriet har bestilt fra Roskilde Universitet.

Undersøgelsen, som er lavet i uge 46, viser også, at tv2.dk har flest egenhistorier og dermed færre citathistorier end andre netmedier.

Rapporten viser, at citat- og bureaustof har overvægt på alle netaviser fra landsdækkende medier. Flest egenhistorier har tv2.dk med 43 procent, og herefter følger dr.dk med 39 procent.
 
Blandt avishusene har tabloidaviserne flest "hjemmelavede" historier, 38 procent, mens morgenavisernes egenhistorier udgør 28 procent. Mindst journalistik fra egne rækker leverer nicheaviserne på nettet, information.dk og kristeligt-dagblad.dk (16 procent i gennemsnit for de to websites).
 
Langt det meste fællesstof (ikke egenproduceret) kommer fra nyhedsbureauerne Ritzau, BNB samt internationale bureauer som AP og Reuters - mindre fra citathistorier skrevet af mediernes medarbejdere.

Analysen fra Roskilde Universitet beskyldes af bl.a. Berlingske og af Danske Mediers direktør, Ebbe Dal, for at være mangelfuld. Kritikerne havde set frem til en såkaldt fødekæde-undersøgelse i stil med undersøgelsen "Hvor kommer nyhederne fra? - den journalistiske fødekæde i Danmark før og nu", som udkom i 2009.

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}