
Det overraskende farvel til topchefen i Danske Bank og valget af Tysklands forbundskansler var en sejr for NEWS, der var på pletten med breaking news og skarpe analyser.
NEWS var på pletten, da Danske Bank sagde farvel til Eivind Kolding.
Med nyheden om at Danske Bank havde fyret sin topchef, Eivind Kolding, blev mandag en god dag for den stærke nyhedsformidler. TV 2 NEWS var klar med direkte tv-nyheder, da Eivind Kolding blev fyret og fratrådte sin stilling med øjeblikkelig virkning. Med skarpe analyser og kommentarer fra både eksperter og sagens involverede improviserede NEWS en 45 minutter og meget informativ udsendelse, der løbende tilføjede nye vinkler på den overraskende fyring.
Det var dog ikke kun nyheden om Eivind Kolding, der var med til at sætte dagsordenen, for sejren til CDU og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, blev også en sejr til TV 2. NYHEDERNE var til stede, og seerne kunne både følge med direkte, da Merkel havde vundet og talte efter at have knust SPD’s Steinbruck.
Danskerne er stadig vilde med dans fredag aften. (Foto: Isak Hoffmeyer / TV 2)
Vildere med dans – og gameshow
Mens ”Vild med dans” fredag aften fastholdt sit høje seerniveau fra premieren og havde over én million seere, belønnede danskerne derimod ikke Blachman-satsningen ”Mentor” på DR, der igen blev sendt i knæ med kun 310.000 seere.
Med premieren på ”Broen II” på DR1 løftedes søndagen for DR, selvom premieren med 818.000 seere ikke nåede op på vanligt fiktionsniveau. Med fire stjerner i både Berlingske, Ekstra Bladet og BT kom tv-seriens første afsnit dog godt fra start. Konkurrenten var TV 2s gameshow ”Pengene på bordet”, der med 529.000 seere kunne være godt tilfredse med opbakningen.
Også TV 2s dramaserie "Rita" fik seerfremgang efter en lidt sløj sæsonpremiere. Seerrallet til afsnit 2 voksede med cirka 100.000 til 749.000. Læs mere om vurderinger og anmeldelser af "Rita" her.
Alkoholcoachen CC prøver i fire programmer at få fire danskere ud af deres afhængighed. Her ses Ken, der er en af deltagerne. (Foto: Magnus Bardeleben / TV 2)
Øjnene op for alkoholmisbrug
Et af de programmer, som ikke opnåede plads på ugens top 20-lister, er TV 2-programmet ”Sidste omgang” om alkoholmisbrug, men der er alligevel lagt mærke til de seneste ugers stærke dokumentarprogrammer. I en tv-anmeldelse i Politiken skriver Amalie Kestler:
"Hvad skal man så mene om, at seerne bliver inviteret så tæt på andre menneskers tragedier? Er det ikke blot et udtryk for forfaldsporno, hvor vi kan svælge i andre menneskers ulykke? Nej, det mener jeg ikke. Jeg kan være bekymret for, hvor meget man reelt kan nå på ti dage, og om der bliver fulgt nok op på den proces, som tv-programmet sætter i gang. Men det lader til, at alkoholcoachen Carl Christian Randow er bevidst om dette ansvar. Og hvis et program som dette kan hjælpe andre til at få øjnene op for en folkesygdom, som er langt mere udbredt, end vi tror, kan det kun være en rigtig god ting."
----------
I tabellerne herunder sammenlægges seertallene for programmer, der samsendes på flere kanaler, f.eks. samtidig udsendelse af nyheder o.l. på TV 2 og TV 2 NEWS.
Top 20 - 20-60 år - uge 38 (ekskl. nyheder og vejr-tv) Nr. Kanal Program Seertal Share i % 1. TV 2 Vild med dans - Afgørelsen 619.000 50 2. TV 2 Live fra Bremen 556.000 42 3. TV 2 Vild med dans 538.000 46 4. TV 2 Rita 465.000 36 5. DR1 Broen II 444.000 33 6. DR1 Den store bagedyst 431.000 36 7. DR1 Må vi komme med? 373.000 32 8. TV 2 Live fra Bremen - Bremen news 370.000 36 9. DR1 Bonderøven 369.000 34 10. TV 2 Morten og Peter - vender tilbage 355.000 27 11. TV 2 Station 2 354.000 31 12. DR1 21 Søndag 351.000 26 13. DR1 Kontant 343.000 25 14. DR1 Ved du hvem du er? 326.000 25 15. TV 2 The Town 325.000 29 16. DR1 Danmarks skønneste hjem 315.000 23 17. TV 2 Hvem vil være millionær? 302.000 25 18. TV 2 Rundt på gulvet 291.000 34 19. DR1 Læsø kalder 283.000 25 20. TV3+ Champ. League: FCK-Juventus 283.000 23