BEEP 2012 blev en succes

21. november 2012;
Af: TV 2 Kommunikation

Over 16.000 tilfredse gadget-danskere besøgte årets elektronik- og gadgetmesse i Bella Center.


I weekenden 16-18. november blev mulighederne inden for digital underholdning og forbrugerelektronik introduceret for danskerne på Danmarks elektronik- og gadgetmesse i Bella Center. TV 2 og Digitalmessen Aps stod igen i år bag BEEP-messen, der bød på masser af nyheder, flere kvadratmeter og helt nye måder at bygge standene op på.

- Flere udstillere havde i år fået øjne op for de besøgendes behov for at blive underholdt. Det betød langt bedre stande med et langt højere aktivitetsniveau. Bl.a. Garmins stand med en cykel-simulator fik flere inklusive mig selv op i sadlen. Desuden var Samsungs stand meget velorganiseret sammen med PlayStation og Microsoft. Højdepunkterne på BEEP 2012 var uden tvivl de mange glade besøgende og det engagement, mange af udstillerne havde lagt for dagen. Det var tre brand-gode dage i Bella Center, siger TV 2s David Guldager, der var involveret i planlægningen og afholdelsen af messen og dækkede messen redaktionelt på beep.tv2.dk.

Over 16.000 gæster
Messen havde over 16.000 gæster, og på en spørgeskemaundersøgelse svarede langt de fleste gæster (77 procent), at de var tilfredse eller meget tilfredse med messen. Det glæder TV 2s kommercielle marketingchef, Jacob Fischer-Nielsen:

- Vi har brugt rigtig mange kræfter på at skabe en god ramme og et oplagt samlingspunkt for alle de gadget-interesserede danskere, og det lykkedes til fulde – endda med meget tilfredse gæster og et besøgstal på niveau med sidste år. Desuden har vores deltagelse i BEEP 2012 løftet vores besøgstal på beep.tv2.dk, hvor vi satte weekend-rekord, så vi er meget tilfredse.

TV 2s gadgetwebsite, beep.tv2.dk satte weekend-rekord under BEEP 2012 med over 30.000 unikke besøgende hver dag.


Læs mere om BEEP 2012:

BEEP 2012 i billeder

Guldager: Et opråb til branchen

Her er årets vindere på Beep 2012

 

 

 

 

 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}