
”Sommerbio i dit tv” har fået en flyvende start, og på søndag 26. juni er der endnu en god film, når ”Watchmen” får dansk tv-premiere på Zulu.
Malin Akerman som Silk Spectre II og Billy Crudup som Dr. Manhattan i den amerikanske superheltefilm "Watchmen" fra 2009.
”Sommerbio i dit tv” byder på søndag 26. juni på den amerikanske superhelte-film ”Watchmen”. Filmen er blot én god film ud af 75 gode film, som tilbydes i 75 dage i træk på Zulu.
”Sommerbio i dit tv” er en udvidelse af konceptet ”Zulu Sommer-bio”, som hver sommer tilbyder gratis film under åben himmel i en række af landets byer. Det er et tiltag, som understreger, at TV 2 Zulu i sommeren 2011 giver sin programflade ekstra vitaminer og seerne ekstra oplevelser.
Premiere-ugen i sidste uge bød på et gensyn med de seks film i science fiction-eventyret ”Star Wars” og samtlige seks film havde stor seertilslutning.
Dansk tv-premiere på ”Watchmen”
På søndag 26. juni sendes filmen ”Watchmen” fra 2009, som bygger på Alan Moore og Dave Gibbons tegneserie af samme navn.
Året er 1985 i et alternativt USA. En atomkrig mellem USA og USSR truer, samtidig med at nogen begynder at myrde pensionerede superhelte. Den tidligere superhelt Rorshach (Jackie Earle Haley) undersøger mordene og snart går det op for ham at sagen har forbindelse til superheltenes fælles fortid. Nu samler han nogle af sine tidligere kolleger, og sammen forsøger de at opklare det komplot der, ikke bare truer dem - men hele menneskeheden.
Tegneserien, som filmen bygger på, er af anmelderne udråbt til at være en af verdens allerbedste tegneserier og ligger på NY Times liste over de 100 bedste romaner nogensinde.
”Watchmen” sendes på TV 2 Zulu søndag 26. juni kl.21.50
Læs om ”Sommerbio i dit tv” her.