
Det kongelige, britiske bryllup var særdeles populært hos de danske seere. Samtidig bød ugen på god premiere på "Razzia - SKAT rykker ud", flotte seertal på Zulu og Charlie og oprejsning til "Den som dræber".
Sidste uges største tv-begivenhed var fredagens kongelige, britiske bryllup, som tiltrak sig massiv interesse på verdensplan. Men brylluppet mellem prins William og Kate Middleton blev også fulgt intenst i Danmark.
Selv om brylluppet foregik ved middagstid på en almindelig arbejdsdag, var der flere end 750.000 seere tilsammen på TV 2 og DR1, da flest danskere fulgte med.
Disse seere var under selve vielsen fordelt med 504.000 seere på TV 2 og 253.000 seere på DR1, viser Gallups seermålinger, og generelt var danskerne klare i deres valg mellem TV 2 og DR1. I tidsrummet klokken 8.30-18.15, hvor begge kanaler sendte bryllups-tv, foregik 68 procent af bryllups-seningen på TV 2, mens 32 procent foregik på DR1.
Læs mere om bryllups-seningen her.
Seertallet til "Ingen kære mor - alene i junglen" steg efter påskens magre udbytte.
God premiere til SKAT
TV 2s nye reportageserie "Razzia - SKAT rykker ud" fik også en god start, da den havde premiere i torsdags.
Serien fik på grund af det gode vejr en svær start, men løftede sig undervejs, da SKAT uanmeldt besøgte kiosker og gennemførte en nøje planlagt grænseaktion, og med 613.000 seere nåede premiereprogrammet et absolut tilfredsstillende niveau.
Lidt lavere end de 681.000, der så tredje afsnit af "Ingen kære mor - alene i junglen". Efter den flotte premiere faldt seertal i påsken til 619.000, men i sidste uge hentede programmet altså lidt af det tabte tilbage.
Det samme gjorde i øvrigt TV 2s krimiserie "Den som dræber", som efter påskens bundskraber med 619.000 seere, steg til tilfredsstillende 859.000 seere.
Populære skolefodboldfinaler
Sidste uge bød også på semifinaler i landspokalturneringen, hvor fire superligamandskaber var i kamp, samt finalerne i Ekstra Bladets skolefodboldturnering - og faktisk var der flere seere til skolefodboldfinalerne klokken cirka 13 og cirka 15 torsdag eftermiddag, end der var til semifinalerne i landspokalturneringen onsdag og torsdag kl. 18.
I gennemsnit havde landspokal-semifinalerne 57.000 seere på 6’eren, mens skolefodboldfinalerne gennemsnitligt havde 66.000 seere på TV 2. Flest seere havde drengenes finale, som blev set af 86.000 danskere, mens den mest sete af landspokal-semifinalerne - den mellem FC Midtjylland og Esbjerg - havde 65.000 seere.
Morten Korch-filmen "Sønnen fra Vingården" havde imponerende 261.000 seere.
God uge for Zulu og Charlie
Endelig havde både TV 2 Zulu og TV 2 Charlie gode seertal i sidste uge.
For Zulus vedkommende kunne man endnu engang notere sig, at konceptet tre-på-stribe-fredagsfilm er et hit. "Shaft" startede fredagsfilmene flot, men blev overgået af "Four Brothers", der med 119.000 seere var den mest sete fredagsfilm i 3+ i over et år.
På Charlie var det danske film, der leverede varen. Torsdagsfilmen "Far laver sovsen" havde flotte, flotte 170.000 seere, men blev overgået af ugens topscorer, der ikke overraskende var Morten Korch-filmen "Sønnen fra Vingården". Filmen blev vist 2. påskedag og havde imponerende 261.000 seere.
Top 20 - 21-50 år - uge 17 (ekskl. nyheder og vejr-tv) Nr. Kanal Program Seertal Share i % 1. TV 2 Den som dræber 446.000 43 2. TV 2 Station 2 433.000 39 3. TV 2 Ingen kære mor - alene i junglen 319.000 30 4. TV 2 Dagens mand 304.000 27 5. TV 2 Station 2 Special: Politihundene i ... 303.000 33 6. TV 2 Razzia - SKAT rykker ud 297.000 29 7. DR1 Hammerslag 289.000 35 8. TV 2 Nat på museet 274.000 27 9. TV 2 Alarm 112 269.000 24 10. TV 2 Dags Dato: De mystiske tvillingesøstre 259.000 26 11. TV 2 Station 2 Efterlyst 256.000 23 12. TV3+ UEFA Champions League 254.000 25 12. TV 2 Joan Ørting - hele historien 254.000 24 14. TV 2 Crocodile Dundee 251.000 29 15. TV 2 Hva' bruden ikke ved 241.000 27 16. TV 2 Danmark ifølge Bubber 233.000 24 17. TV 2 Liebhaverne 231.000 26 18. DR1 Kontant 226.000 20 19. TV 2 Station 2 Politirapporten 224.000 29 20. DR1 Bonderøven 223.000 26