
TV 2s reportageserie om livet og arbejdet i Københavns Lufthavn er blevet endnu mere populær.
Martin og Michael fra Security i "CPH Lufthavnen".
Danskerne elsker at rejse – og de holder også rigtigt meget af at følge arbejdet i Københavns Lufthavn på tv, når TV 2 sender reportageserien ”CPH Lufthavnen”.
I anden sæson af serien, der sluttede torsdag 3. marts, har ”CPH Lufthavnen” haft en seerfremgang på mere end 25 procent blandt de 21-50-årige.
Også blandt alle danskere er der fremgang. Her voksede seertallet med godt ti procent og blev på 674.000 i den seneste sæson.
Hertil kommer knap 400.000 seere til den efterfølgende genudsendelse i weekenden.
Årets højeste seertal til ”CPH Lufthavnen” var 914.000.
----------------------------------
Se programmets Facebooksite HER.
Sendetidspunktet for "CPH Lufthavnen" overtages fra torsdag 17. marts af programmet "Extrem".