Zulus comedy-gallashow er med 283.000 seere det næstmest sete TV 2 Zulu-program, siden kanalen blev brugerfinansieret i 2003.
Det forrygende ”Zulu Comedy Galla”, som TV 2 Zulu sendte torsdag aften, blev set af 283.000 danskere. Programmet er dermed det næstmest sete program på TV 2 Zulu siden 2003, hvor kanalen blev brugerfinansieret.
Da flest danskere så med, var der flere end 350.000 seere på TV 2 Zulu.
Især blandt de yngre seere var opbakningen til ”Zulu Comedy Galla” stor. Således havde showet en share på 29 procent blandt de 15-40-årige og en share på 34 procent blandt de 15-30-årige.
Største kanal fra klokken 21.20 til midnat blandt 21-50-årige
Efter showet viste Zulu mere nyt stand-up med Frank Hvam og Jonatan Spang. En høj seertilslutning til disse programmer betød, at TV 2 Zulu var Danmarks største kanal blandt både 15-40-årige og 21-50-årige fra klokken 21.20 og helt frem til midnat.
Endnu et udtryk for co-medy-succesen for TV 2 Zulu: Torsdagens kommercielle seerandel blandt de 15-40-årige var på 21,3 procent, og det er den tredjehøjeste i Zulus snart ti år lange historie.
Denne share har kun været højere to gange – nemlig på dagene for "Zulu Awards ’02" og ved Le Mans i 2006.
Showet sendes på
TV 2 12. september
"Zulu Comedy Galla” kan også ses på TV 2 søndag 12. september fra klokken 20.00.
”Zulu Comedy Galla” blev sendt første gang i 2009, hvor showet blev set af 262.000 danskere på TV 2 Zulu.
Showet fra 2009 er for nylig blevet hædret med prisen for ”årets tv-event” i konkurrence med bl.a. ”X Factor – finalen” og ”Dansk Melodi Grand Prix 2010”.
---------------------------------
Se et indslag fra comedy-gallaen - et uddrag fra showet "Tre Lede Stjerner" - med Nikolaj Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby her.
Se afslutningen på showet med Martin Brygmann og Nikolaj Lie Kaas her.