
Danskerne er vilde med TV 2s apps til mobilen – senest en VM-app fra TV 2|Sporten.
TV 2s VM-app ligger nr. 1.
TV 2|SPORTEN og TV 2 NET, der bl.a. har ansvaret for TV 2s mobile tilbud til danskerne, har for nylig lanceret en VM-app i forbindelse med VM i Sydafrika, og TV 2 kan derfor nu tilbyde de danskere, der har en iPhone eller en Android-telefon, det totale VM-overblik på mobilen.
TV 2s VM-app viser live scores og tilbyder alert-funktioner, men også masser af spændende information om spillerne, stadions m.m. - og selvfølgelig seneste nyt fra VM.
- Vi har oplevet en kæmpe interesse for vores VM-app, der lige nu ligger nr. 1 på hitlisterne, siger Jan Hoffmann, der har ansvaret for TV 2s mobile tiltag.
- Og det er ikke første gang, vi ligger nr. 1 – det har vi også gjort med de andre apps, vi har lanceret, bl.a. NYHEDERNE og TVTID, siger Jan Hoffmann.
TV 2s VM-app kan hentes gratis ved at skrive APP til 1234 - der betales kun for trafik til teleselskab eller internetudbyder.
Læs mere om TV 2s VM-app her.