Blandt de optrædende kunstnere erTina Turner, Celine Dion og Alicia Keys.
Der er store divaer på skærmen på TV 2 Charlie sent lørdag aften 13. marts. En aften, som bl.a. byder på optræden af Tina Turner, Celine Dion, Alicia Keys og Jennifer Lopez.
Aftenens første program med divaer er 50-års-jubilæumskoncerten "Tina Turner Live 2009", hvor rockmamaen netop havde rundet 70 år.
På denne jubilæumstur-né, som bragte musik-dronningen rundt i USA og til Europa, viser Tina Turner ingen tegn på metaltræthed.
Sceneshowet er i top, når Tina Turner viser alle sine fordele i spektaku-lære kostumer. Og ikke mindst er der tryk på, når hun giver en række af sine største hits fra "Proud Mary" til "Nutbush City Limits" over "What's Love Got To Do With It" og "Private Dancer".
"Saturday Night Divas"
Efter midnat sender TV 2 Charlie det musikalske stjernetræf "Saturday Night Divas".
Den glamourøse Mylene Klass er vært, når Celine Dion (billedet), Alicia Keys, Jennifer Lopez, Girls Around, Leona Lewis, Jamelia, Natasha Bedingfield og Chaka Khan sætter hinanden stævne og hylder alverdens kvinder med sang og musik.