Designpris til nyhederne.tv2.dk

05. marts 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2s nyhedssite på tv2.dk, nyhederne.tv2.dk, har vundet en pris for sit design.

Nyhederne.tv2.dk har fået en pris for sit design.

Nyhederne.tv2.dk blev relanceret ved årets start, og allerede nu har det nye design fået en pris. Det drejer sig om en pris i kategorien bedste skandinaviske online-nyhedsdesign, som uddeles af forenin-gen Society for News Design Scandinavia. Hvilket slags metal, nyhederne.tv2.dk får, viser sig, når SNDS-konferencen i Oslo fra 22.-24. april.

- Det er et dejligt skulderklap til vores nye site. Ideen med vores design er at vise, hvad vi er bedst til: De store nyheder og de fascinerende billeder. Brugerne har taget fantastisk godt imod det, og det er dejligt, at juryen også er begejstret, siger Eva Rymann Hansen, redaktionschef på TV 2|NYHEDERNEs netredaktion.

Designet på det nye nyhederne.tv2.dk understøtter den skarpe nyhedsprioritering. Med en overskuelig og enkel stil får brugerne serveret de aktuelle tophistorier – placeret side om side med mere blivende og tunge historier. Store live-dækninger serveres i en ny ”live-bar” med minut-for-minut-opdateringer i video og tekst, og så indeholder det nye site flere levende billeder, større billeder og flere kontraster for at understøtte fornemmelsen af et overskueligt, levende og visuelt medie, der er i øjenhøjde med brugerne og tilgodeser deres interesser.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}