TV 2 Zulu elsker vinter-OL

10. februar 2010;
Af: TV 2 Kommunikation

Sporten er tilbage på TV 2 Zulu under vinter-OL i Vancouver. Blandt andet med masser af langrend, skiskydning og curling i den bedste sendetid.


På Zulu elsker de vinter-OL. Og derfor kommer der masser af langrend, skiskydning, curling og andre discipliner fra legene i Vancouver på TV 2 Zulu under hele OL. Oven i købet i den bedste sendetid.

OL på Zulu går i gang søndag 14. februar kl. 18.55, hvor der bliver sendt skihop fra den nordiske kombinationskonkurrence - og derefter er der masser af OL på Zulu frem til søndag 28. februar, hvor den klassiske langrendsdistance på 50 km for mænd bliver afgjort.

OL på Zulu bliver sendt i den bedste sendetid - i tidsrummet 18 til 23 - og der er masser af OL-lækkerbidskner til Zulus seere. Der kommer blandt andet en masse af de to klassiske vintersportsdiscipliner langrend og skiskydning samt flere curlingkampe, hvor de danske deltagere som regel klarer sig godt - specielt de danske curlingkvinder, som kan forventes at spille med om OL-medaljerne.

Du kan læse meget mere om vinter-OL på Zulu her, hvor du også kan holde dig opdateret på, hvad TV 2 Zulu sender og hvornår. 

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}