TV 2 sender massivt fra OL i Beijing – også på nettet

06. august 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

TV 2 og TV 2 Zulu sender 300 timers sport fra de Olympiske Lege, som også kan ses på nettet via sputnik.dk. Men der ud over vil Sputnik have en live-kanal til begivenheder, der ikke dækkes på tv.

TV 2 Sputnik sender en masse OL på nettet. Her fra åbningen i Athen i 2004.

Faktisk starter OL på Sputnik. For allerede i dag, onsdag 6. august, indledes de 26. mo-derne Olympiske Lege med fire kampe i kvindernes olympiske fodboldturnering.

Klokken 11 skydes OL i gang med kampene Tyskland mod Brasilien og Argentina mod Canada, og klokken 13.45 kan man på Sputnik se kampene Norge mod USA og Kina mod Sverige. Og på den måde kan man to dage før den officielle åbning hilse på alle de store favoritter i kvindernes olympiske fodboldturnering, som formentlig bliver et anliggende mellem Tyskland, Brasilien og USA.

Programmet for live-kanalen bliver afgjort i takt med OL’s udvikling, men det ligger allerede nu fast, at der vil blive sendt fodbold- og håndboldkampe for både mænd og kvinder, som ikke sendes på TV 2 eller TV 2 Zulu. Der vil også blive sendt volleyball, hockey og vandpolo samt andre udvalgte discipliner fra TV 2s rettighedspakke.

Der vil løbende komme daglige programoversigter på TV 2s OL-site, ol.tv2.dk.

Hele OL på Sputnik kan ses for 149 kr., mens adgang i en dag koster 49 kr. På grund af rettigheder skal man have en dansk IP-adresse for at kunne se OL på Sputnik.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}