
TV 2 Sputnik har indgået aftale med TV 2 SPORT om at vise OL-basket, hvilket først og fremmest betyder, at alle kampe med USA’s Dream Team kan ses live på nettet på www.sputnik.dk.
En af de amerikanske "drømmespillere", LeBron James.
De har revanche til gode, de mandlige amerikanske basketball-spillere alias Dream Team. De tabte nemlig til manges overraskelse OL-finalen i Athen for fire år siden, men nu er de tilbage – mere foku-serede end nogensinde, siger de selv. Og nu kan man også følge OL-basket live på Sputnik.
Det betyder, at man kan se Dream Teams kampe i Beijing – i første omgang de fem indledende kampe mod Kina, Angola, Grækenland, Spanien og Tyskland, men også de afgørende kvartfinaler, semifina-ler samt OL-finalen 24. august kl. 8.30 dansk tid – og det gælder selvfølgelig uanset, om USA er med eller ej.
Sputnik viser naturligvis også mange af de øvrige kampe fra den olympiske basketball-turnering.
Sputnik har i øvrigt dedikeret to live-kanaler til de Olympiske Lege. På den ene vises alt, hvad der også sendes på TV 2, og på den anden plukkes der fra TV 2s store rettighedspakke. Det er her, der sendes basketball, men der ud over bliver der primært fokuseret på fodbold og håndbold for både mænd og kvinder.
Se Sputniks daglige sendeplan på ol.tv2.dk under menupunktet sendeplan.