
Uge 17 lå sharemæssigt lidt under niveau - men lytterne gav TV 2 Radio en flot afsked de to sidste dage.
Katrine Hertz Mortensen (billedet) lukkede sammen med Ricco Wichmann og Anders Bonde for "Wichmann & Bonuseffekten".
Uge 17 var den sidste hele uge for "TV 2 Radio Classic" - hvis man ellers kan bruge udtrykket "classic" om en radio, der har været i luften i knap halvandet år. Og uge 17 endte med en lytterandel og en dækning omkring eller lidt under gennemsnittet for 2008.
Til gengæld gav danskerne TV 2 Radio en flot afsked på de to sidste dage, hvor TV 2 Radio sendte magasinprogrammer og almindelige nyhedsudsendelser. Mandag 28. april, hvor det blev offentliggjort, at TV 2 Radio lukker i den kendte form, og tirsdag 29. april, var både dækning, lyttetid og share højere end sædvanligt.
Programværterne på "Wichmann & Bonuseffekten" var i øvrigt hurtige til at skrive en lille svanesang med titlen "Vi er The Voice nu" i anledning af det planlagte radiosamarbejde med med SBS. Sangen kan høres via dette link.