Velbesøgt finaledag på TV 2 Zulu

22. april 2008;
Af: TV 2 Kommunikation

Finalen i "Comedy Fight Club 3" blev et af årets mest sete stand-up-programmer på Zulu.

Simon Talbot som topmodel i forbindelse med den udgave af "Comedy Fight Club", hvor komikerne var på catwalk.

Mandag 21. april var finaledag i "Comedy fight Club 3 - udfordringen" på TV 2 Zulu, og det var med til at give kanalen en fin dag med en kommerciel seerandel på 9,4 procent blandt de 15-40-årige.

Selve finaleprogrammet blev set af 95.000, og det var dermed et af årets mest sete stand-up-programmer på TV 2 Zulu. Finalen i "Comedy Fight Club 3 - udfordringen", der fik Simon Talbot som vinder, er det fjerdemest sete "Comedy Fight Club"-program nogensinde.

I løbet af sæsonen har komikerne i "Comedy Fight Club" bl.a. været på kokkeskole, scorekursus, gøglerskole, kunstskole, catwalk, overlevelsestur med B.S. Christiansen og til ballet - og har gjort sig morsomme over de samme emner.

Stand-up-finalen gav også et godt tilløb for komedieserien "Klovn", der mandag blev set af 190.000 - det næsthøjeste seertal i denne sæson.

Læs flere nyheder

Billede {0} af {1}