24-03 2023, Kl. 00.34: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
TV 2 FRI slår teltet op på en række markeder rundt i sommerlandet - første stop er i Gelsted på Fyn. Her kan danskerne komme med deres klenodier, designikoner og finurligheder fra gemmerne og få dem vurderet - og måske solgt? Inde i teltet sidder fem passionerede købere nemlig klar til at byde. Bølgerne går højt, når der kæmpes om klenodierne, for alle vil gøre den bedste handel.
TV 2 FRI slår denne gang teltpælene i på markedspladsen i Tarm - en by, hvor man har et helt særligt forhold til de klassiske FDB-møbler. Men det er et par ekstraordinære køretøjer, der får de ivrige købere i teltet op på tæerne: En entusiast har brugt mere end 800 timer på at istandsætte en Fiat 500, så den står funklende flot, og ejeren af en gammel Skylon Derby-knallert byder på en tur ud i det blå.