Danmark har nogle af verdens mest storslåede slotshaver, men hvem er det egentlig, der får haverne til at fremstå, som de gør? Se med, når vi følger de dedikerede gartnere i fire danske slotshaver, som alle lever og ånder for deres arbejde. Vær med, når vi tager til Fredensborg slot, hvor Dronningen indvier det genskabte barokanlæg, og hvor gartneren Stine, der står for blomsterudsmykningen, har en vigtig dag i vente. I Orangeriet forvandler gartneren Erik årets druehøst til kongelige vin, og i Gråsten Slotshave gør Elin og de andre gartnere bedet langs tennisbanen forårsklar med farverige løgblomster, akkurat som i Dronning Ingrids tid. Fortløbende episodenummer: 1:6
17-05 2023, Kl. 00.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Gartnerne på Fredensborg Slot har ekstra travlt - regentparret venter nemlig besøg af den vietnamesiske præsident og hans følge. Stine, der er blomsterbinder, skal have pyntet alt fra gæsteværelser til slottets store sale med imponerende dekorationer. Og med 200 indbudte gæster til den forestående gallamiddag har Erik sit at se til. Det er nemlig slottets egen urtehave, der skal levere grønsager til det fornemme besøg, og den har Erik ansvaret for. Foran slottet sætter gartner Morten en dyd i at få alle detaljer på plads - de udenlandske gæster skal imponeres af den smukke barokhave. Og i Nordmandsdalen beskærer Lene lindetræerne i kegleform efter barokkens forskrifter.
I Frederiksborg Slotshave er Lene og de andre gartnere i gang med et af efterårets helt store projekter. Mere end 10.000 blomsterløg skal sorteres og lægges ud i et særligt system i de store, imponerende monogrambede foran slottet, så de kan stå klar med blomster til foråret. På Fredensborg Slot er det tid til at beskære kassetræerne i Schaumburgs allé, og gartner Morten sætter en ære i at lære de gamle teknikker fra sig til havens nye elev. På Gråsten Slot er æblehøsten i hus, så regentparrets kok, Jesper Vollmer Heick, har taget turen fra Amalienborg til Sønderjylland for at presse de mange æbler til saft. Fortløbende episodenummer: 3:6.
17-05 2023, Kl. 00.38: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
De kongelige slotshaver er blevet ramt af efterårsstormen. I Gråsten Slotshave er det gået hårdt ud over den gamle H.C. Andersen-eg, som digteren efter sigende har skrevet eventyr under. Det historiske træ har stor betydning for haven, så slotsgartneren Erik har tilkaldt en ekspert, der skal undersøge, om det gamle træ kan reddes. I Fredensborg Slotshave har stormen været hård mod de store gamle træer på Ege Allé. Et af træerne har smidt en stor gren, mens der var gæster i haven, så gartneren Morten må tage det helt tunge skyts i brug for at gøre alleen sikker at færdes i igen. Fortløbende episodenummer: 4:6.
Frosten kan melde sig når som helst, så gartnerne har travlt med at gøre de kongelige slotshaver vinterklar. I barokhaven ved Frederiksborg Slot skal Lene have hentet de mange eksotiske baljeplanter, der pryder haven om sommeren, ind til overvintring i Orangeriet. I Fredensborg Slotshave sætter Morten en dyd i at få gjort Marmorhaven og Blygården, kongefamiliens helt private haver, vinterklar. Og her er det ikke kun planterne, men også de fine Bjørn Wiinblad kakler, en personlig gave fra kunstneren til Kongehuset, som skal sikres, før frosten sætter ind. Også prydplænerne foran slottet skal under kærlig behandling, inden vinteren sætter ind. Fortløbende episodenummer: 5:6
27-05 2023, Kl. 00.34: Programmet fik ændret sit starttidspunkt
Har du nogensinde spekuleret på, hvad det gamle skrin, du fandt på loftet, er værd? Eller den fine lysestage bagerst i skabet? Værten Horst Lichter har allieret sig med et hold af dygtige opkøbere, der vurderer sælgernes effekter og giver den bedste pris.
I haverne på Krabbeslund skal det handle om krydderurter og majs. Anja har besøg af foredragsholder og ejer af Fuglebjerggård, Camilla Plum, og hun har taget nogle spændende og utraditionelle krydderurter med, nemlig tagetes Lucida, bibernelle og olivenurt. Camilla sørger for, at de får det godt i Anjas urtebed, og så viser hun også Anja sit fedtfattige alternativ til bearnaisesauce og serverer hjemmelavet kardemomme-the. I køkkenhaven ser Anja på majs, og her er det absolut sidste chance, hvis de skal nå at modne i år.